Mette Frederiksen: Er du uenig, er du fascist

Ud over deres formidable evne til at ødelægge alt omkring sig kan man kende de venstreorienterede på deres ubændige trang til at lukke munden på enhver, der sår tvivl om deres retmæssige adkomst til at detailregulere ikke bare det offentlige, men også det, der engang var borgernes privatliv.
Det er derfor lige efter bogen, at Mette Frederiksen har nedsat et udvalg, hvis opgave er at foreslå begrænsninger i ytringsfriheden. Den bliver nemlig misbrugt, mener regeringen, som har udnævnt den tidligere Venstre-minister Søren Pind til at føre kniven. Og Pind har blod på tanden. I Berlingske skriver han: ”Jeg anklager danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.” Og minsandten om har ikke også beskylder ”skrupelløse medier” for at ”genoplive det fascistiske spøgelse”.
Her ser vi regeringens tak til en presse, der stort set har været følgagtig over for alle store linjer i dansk politik ved at prise EU, globaliseringen, masseindvandringen, skattetrykket og islam, og som normalt fører valgkamp for Liste A. På det seneste er der imidlertid kommet alternative medier og enkelte uefterrettelige kommentatorer i de etablerede, og det er dem, regeringen vil have ram på.
Men det er ikke bare venstrefløjen, der demonstrerer totalitære instinkter. Det samme gør nogle af dem, der kalder sig borgerlige, men altid står på spring for at gå venstrefløjen til hånde. Som nu Søren Pind, den lille logrende vovse, der begærligt spiser af Mette Frederiksens hånd.
Det er svært at forestille sig, at Søren Pind selv har fundet på at sammenligne ”skrupelløse medier” med fascister. Det må komme fra regeringen, som er grundigt træt af, at nogen drister sig til at kritisere den – og tilmed, når der snart skal være valg.
Hermed er Mette Frederiksen i bedste samklang med Joe Biden, der også er begyndt at kalde sine modstandere halvfascister og en fare for demokratiet.
Der er nok ikke tale om et tilfældigt retorisk sammenfald, men om en global bølge, der viser, hvad ikke-socialister kan forvente sig fra en venstrefløj, der vil bevare magten for enhver pris og med alle nødvendige metoder.
Og som ikke har svært ved at finde borgerlige kollaboratører.