Mette Frederiksen er en prut i Stillehavet

USA’s føderale justitsministerium har anlagt sag mod Georgia for at tvinge staten til at opgive kravet om, at vælgerne skal legitimere sig. Altså samme krav, som vi altid har stillet i Danmark. Biden-administrationens begrundelse er den sædvanlige: Det vil være ”racistisk” at bede sorte dokumentere, at de har ret til at stemme. Det næste bliver nok, at folk fra udsatte grupper skal have lov at køre bil uden kørekort.

Hvad vedkommer det os her i de grønne lunde? Ikke så lidt! Enhver amerikansk ideologi breder sig med lynets hast til Danmark, hvor forventningsfulde universitetslektorer, journalister og kulturpersonligheder står i kø for at springe på vognen. Tænk bare på Black Lives Matter, hvis bagmænd praler af at være ”trænede marxister”, tænk på ”kritisk raceteori”, på kampen mod det ”hvide overherredømme”, på dyrkelsen af seksuelle variationer, hadet til hjemlandet og flaget og den ide, at vores historie og kultur er skændsler, som børnene og de unge skal advares imod.

I gamle dage ville ”trænede marxister” have forstået, at ideologer, der vil skabe splid i underklassen, tjener overklassen.

Divide et impera, sagde de gamle romere, del og hersk. Herskerne hersker ved at sætte undersåtterne og de undertrykte op mod hinanden. I vore dage skal den jævne borger glemme, at monopolvirksomhederne skovler penge ind i et omfang, der må få Enhedslisten til at blegne, og som tillader dem at regulere meningsdannelsen ved at bestemme, hvad borgerne må høre.

Hvad skal Mette Frederiksens småstat stille op mod Google, der ejer YouTube og Twitter, Apple og Amazon? I den sammenhæng er hun som en prut i Stillehavet.

Men det er også fra USA, at modstanden mod totalitarismen vil komme. Den er allerede i gang og vokser dag for dag. Arizona er den seneste stat, der følger Texas, Alabama, Tennessee, Oklahoma og Florida med et forbud mod, at skolerne underviser i racetænkning. Tusinder af lærere har underskrevet en protest mod, at de skal tvinges til sætte eleverne op mod hinanden efter afstamning og hudfarve, selvom deres fagforening har lovet at forfølge enhver, der nægter at prædike det nye raceevangelium.

Det bliver diskuteret, hvad man skal kalde det post-demokratiske samfund, som demokraterne på vegne af deres kapitaliske opdragsgivere vil indføre.

Fascisme? Nej, for fascismen i den italienske og tyske udgave var diktaturer, der nød bred folkelig støtte, så længe det varede.

Monopolkapitalen kan næppe mønstre en karismatisk fører som Mussolini og Hitler og må derfor sætte sin lid til generel fordummelse.

Men måske er folk ikke er så dumme, som de tror.