Vi har i forvejen problemer med, at indvandrerkvinderne aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er kvinder, der har behov for at få en hjælpende hånd til at blive løftet ud af offentlig forsørgelse og ind i det arbejdende fællesskab – frem for at blive efterladt hjemme i stuerne uden nogen kontakt det til omkringliggende samfund. Det incitament fjerner Socialdemokratiet i høj grad nu. Det skriver chefrådgiver Anne Kirstine Cramon i Berlingske.
Fire ud af fem børn på kontanthjælp har en ikke-vestlig baggrund. Det kan godt være, at det på kort sigt er godt for det enkelte barn, at der er flere penge mellem hænderne i hjemmet – men på længere sigt er det skidt for integrationen, og det har katastrofale konsekvenser for børnene på sigt. For når disse børns forældre – og i særdeleshed deres mødre – ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, betyder det, at de ikke kommer til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed til det danske samfund. Den slags går i arv.
Når Socialdemokratiet øger integrationsydelsen, er det misforstået omsorg. Når vi også ved, at det gør en verden til forskel for børns fremtidsudsigter, om deres forældre er i arbejde eller ej, virker tiltaget himmelråbende dumt. For faktisk halverer det sandsynligheden for, at børn selv ender i lavindkomstgruppen fra cirka 50 pct. til cirka 25 pct., hvis forældrene har arbejde – også selvom det er lavtlønnet. Derfor vil ethvert tiltag, der gør det mere fordelagtigt at være på offentlig forsørgelse, i praksis føre til, at flere børn i fremtiden selv ender der.
Man kunne måske forvente mere af en regering ledet af en, der kalder sig selv for børnenes minister.