”Jeg bliver jeg urolig, når statsminister Mette Frederiksen igen og igen har held til at sælge drømme uden indhold. Regeringen fremlægger politik om kommunal udligning, rettigheder for børn, nedslidte og klima, som alene er hensigter. Vi præsenteres for Socialdemokratiets intention, mens vi borgere snydes for den konkrete politik. Hvad koster det? Hvad er redskaberne? Hvem får det bedre? Hvem får det værre? Vi aner det ikke”, skriver Anders Krab-Johansen i Berlingske.
Eksemplerne er mange. Senest har den socialdemokratiske regering til hensigt, at de fattige kommuner skal have flere penge fra de rige kommuner i såkaldt kommunal udligning. Den konkrete model for udligning dukker kun op i bidder uden forståelig sammenhæng, og diskussionen drukner i synsninger frem for fakta.
Mønstret gentager sig. Emnet kan være nedslidte ”Arne” fra den socialdemokratiske valgkamp, som skal have ret til tidlig pension. Vi har stadig ikke set en plan.
I sin nytårstale brugte statsministeren halvdelen af sin taletid på udsatte børn. Mette Frederiksen har hjertet på rette sted, må man tro. Men det er tvivlsomt, om vi nogensinde ser en plan fra børnenes statsminister, som viser en realistisk og praktisk vej til at afhjælpe de komplicerede udfordringer, som har været kendt i årtier.
Det dominerende emne er naturligvis klimaet, hvor CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent i 2030. Ingen eksperter, ingen interesseorganisationer og ingen ministre kan se eller anvise redskaber, som kan få has på klimagasserne i det tempo. Finansloven for 2020, som den socialdemokratiske regering indgik med venstrefløjen og de Radikale, var tynd på klimatiltag. Snart begynder regeringens 13 klimapartnerskaber at komme med analyser og anbefalinger. Alle de gode viljer vil vise sig, men hvem skal betale?
For hver dag der går vokser afstanden mellem drømme og realitet.