Site icon 24NYT

Mette vil smadre den danske model

Mette F. er på vej med et historisk valgløfte om mere løn til de offentligt ansatte. Valgløftet har potentialet til at flytte mange stemmer. Det er helt unikt. Aldrig før har man i Danmark kunnet stemme på et parti til et folketingsvalg og få mere i løn. Den slags er i Danmark henlagt til overenskomstforhandlinger. Derfor er valgløftet historisk, skriver Berlingske.

”Statsministeren griber ind i et dysfunktionelt offentligt overenskomstsystem, hvor alle får solidarisk den samme procentvise stigning udmålt efter væksten på det private arbejdsmarked. Og den dysfunktion skal skatteborgerne nu betale for.

Den ekstraordinære offentlige lønstigning til udvalgte faggrupper, som ikke har bund i en stigning i produktiviteten på det private arbejdsmarked, vil naturligvis slå igennem netop der. Når private fagforbund om en måneds tid indleder forhandlinger på det private område, vil de kræve mindst det samme. Det vil ramme den danske konkurrenceevne og sætte yderligere skub i inflation.

Når man vil bestemme over principperne for højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte, så er det overenskomstsystemet og den danske model, der kompromitteres”.

Exit mobile version