Mettes julegave til Ukraine: 13 mia. kr.


Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.


 

Hun kunne lige så godt tænde cigarerne med skatteborgernes penge.

Hun skriver rask under på et EU-lån til Ukraine på op mod 90 milliarder euro – finansieret via fælles EU-gæld, hvor regningen elegant sendes videre til medlemslandene, hvis pengene aldrig kommer hjem igen.

Et lån, ja. Men håbet om, at Rusland en dag betaler krigserstatning er – ja en by i Rusland.

Danmarks andel? Cirka 13 milliarder kroner i pæn, usynlig, fremtidig forpligtelse.

Hun blev ikke presset. Hun blev ikke tvunget. Hun blev ikke taget som gidsel i et EU-lokale.

Hun bakkede aktivt op. Hun sad med ved bordet. Hun skrev under med overbevisning.

Og så skader det jo ikke mulighederne for en karriere i Bruxelles. Hver underskrift et skridt nærmere EU’s indre cirkler.

Hver milliard et skridt længere væk fra dem, der betaler for solidariteten.

Arbejdernes statsminister. Børnenes statsminister. De almindelige danskeres statsminister.

Flottenheimer, ja. Bare ikke på egen regning.

Den ryger videre – sammen med cigarrøgen.

Torben Krarup

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)