Migranterne strømmer igen til Europa

En gruppe af velfungerende afrikanske lande er i løbet af de seneste måneder blevet storeksportører af migranter, der nu igen strømmer til Italien og Spanien, skriver Berlingske.

Næsten 22 pct. af de nye migranter i Italien er således tunesere, mens algeriere og marokkanere står for henholdsvis 7 og 5 pct. i årets første syv måneder.

I Spanien kommer op mod en tredjedel fra Algeriet, mens 14 pct. har marokkansk pas.

Ufrihed og mangel på muligheder har også fået en ny generation af tunesere og marokkanere fra middelklassen til at se Europa som en udvej. Hertil kommer den sociale krise, der truer med at eksplodere, efter at coronavirussen stort set har taget livet af det vigtige turisme-erhverv i Tunesien og Marokko.

Og så har man opskriften på et alvorligt problem for Europa i de kommende måneder og år.