Kirkens Korshær forvandler over de kommende år tre varmestuer i henholdsvis Holbæk, Esbjerg og Nykøbing Falster fra ’væresteder’ til ’håbssteder’. Projektet har et samlet budget på næsten 50 mio. kr. og støttes af Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond.
I Nykøbing Falster skal en varmestue etableres helt fra bunden. I Esbjerg skal man finde en større ejendom til varmestuen, og i Holbæk skal der bygges om. Målet er at skabe væresteder, hvor de fysiske rammer i højere grad bidrager aktivt til, at brugerne kommer videre i livet.
Fysiske rammer har stor betydning. Det gælder ikke mindst for sårbare grupper, hvor de rigtige valg i forhold til indretning, lysindfald og placering af en bygnings forskellige funktioner kan have stor betydning. Forskningsresultater viser også, at en bygnings arkitektur påvirker stresshormonet kortisol.
– Vi har kaldt projektet ’Fra væresteder til håbssteder’. Vi ved, at der kan være en række positive effekter ved at investere i værestederne. Med det her projekt vil gerne afprøve forskellige typer af bygninger tre steder i landet. De er tænkt som prototyper. I Esbjerg vil vi flytte varmestuen til andre lokaler, i Holbæk vil vi gerne bygge eksisterende lokaler om, og i Nykøbing Falster vil vi gerne prøve at etablere noget helt nyt, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen om baggrunden for det storstilede projekt.
Gode rammer styrker det sociale arbejde
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, skal dokumentere bygningernes betydning for det sociale arbejde. I Den A.P. Møllerske Støttefond er det netop projektets kobling mellem forskning og de fysiske tiltag, der er en af de store styrker. Direktør Henrik Tvarnø forklarer:
– Vi tror på, at bedre fysiske rammer til udsatte borgere kan styrke den socialfaglige indsats, og at effekten kan måles. Derfor er vi begejstrede for, at Kirkens Korshær nu vil indrette tre væresteder ud fra konceptet “sociale mursten” – forventningen om, at bygninger kan spille positivt eller negativt ind i brugernes trivsel. Det er vigtigt for vidensopbygningen, at Kirkens Korshær også har modet til at måle, om brugerne får bedre trivsel og håb for fremtiden. Projektet er et perfekt match til Den A.P. Møllerske Støttefonds fokusområde “Socialt byggeri med målbar effekt”, som netop er målrettet arkitekturens potentiale på det sociale område – byggeri, hvor udgangspunktet er udsatte borgeres livssituation.
Inspiration til andre
De tre væresteder er udvalgt, fordi de er forskellige i forhold til størrelsen på byen de ligger i, samt i forhold til målgrupper og ombygningsbehov. På den måde er der også bedst mulighed for, at resultaterne af projektet kan blive til inspiration for andre.
Realdanias adm. direktør Jesper Nygård siger:
– Det er et vigtigt arbejde, Kirkens Korshær udfører for udsatte og hjemløse, og som vi er glade for at kunne bidrage til. Med ”Fra væresteder til håbssteder”-projektet er det vores ambition at tilføre helt ny viden til bygherrer, arkitekter og socialfaglige medarbejdere og frivillige, som vi håber kan lægge grunden til en ny praksis på området. Både når det handler om, hvordan vi konkret udformer de fysiske rammer for socialt arbejde, og når det gælder inddragelsen af personale og brugere i processen.”
Håb om at stoppe social deroute
Ambitionen med de tre projekter er blandt andet, at brugernes fysiske og psykiske trivsel vil vokse, og at brugerne vil have en mere positiv kontakt til offentlige myndigheder.
– Vi tror også på, at vi vil se færre eller mindre misbrugsproblemer. Alt i alt skaber det en grobund for, at brugerne oplever den tryghed og tillid, der skal til for en rejse fra udenforskab til inklusion i samfundet. Det kan betyde en opbremsning på social deroute, lyder det fra Helle Christiansen.
FAKTA
Projektet sættes i gang i 2018 og forventes afsluttet i 2021.
Det samlede projekt beløber sig til 47,1 millioner kroner.
- Støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond: 20 mio. kr.
- Støtte fra Realdania: 14,7 mio. kr.
- Egenfinansiering fra Kirkens Korshær: 13,1 mio. kr.
Projektet vil i hele projektperioden blive fulgt af et forskningshold fra VIVE under seniorforsker Lars Benjaminsens ledelse.