At tro, at en forestående fred i Ukraine er lige på trapperne, er decideret naivt, mener Danmarks forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske.
”Han advarer mod, at Europas ledere såvel som danskerne lader sig forblænde af de seneste ugers sniksnak. Ligesom han påpeger, at en fredsaftale ikke nødvendigvis er det bedste for Europas sikkerhed. ’Under de nuværende omstændigheder tror jeg ikke på en fred. Jeg tror, der kan komme et midlertidigt ophold i kamphandlingerne, og så er spørgsmålet, hvor lang tid det ophold varer. Der er en sammenhæng mellem et ophold i krigshandlingen i Ukraine og et muligt spill over-effekt i forhold til vores egen sikkerhed her i Norden og i Danmark’, siger han.
Derfor ser Troels Lund Poulsen et behov for, at særligt de nordiske lande rykker tættere sammen i forsvarsbussen. Så længe krigen fortsat raser i Ukraine, er der endnu tid til at få opbygget den nødvendige kampkraft i Danmark”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)