EU er i færd med at indføre FNs kontroversielle migrantpagt, mener minister.
Det skabte stort røre, da regeringen i december besluttede at underskrive FNs aftale om global migration. Aftalen, Global Compact on Migration, kritiseres for at gøre migration til en menneskeret. Aftalen sikrer, at penge fra FNs medlemslande, herunder Danmark, går til at oprette FN-kontorer i migranternes hjemlande og langs migranternes ruter. Kontorerne skal hjælpe migranter til at finde de vestlige lande, hvor der er bedst muligheder for velfærd. Og de får hjælp til at udnytte regler, love og rettigheder der giver mulighed for at tage ophold i Vesten.
Der er formenligt mange mennesker, som vil benytte sig af FNs nye officielle migrantruter. En nylig opgørelse konkluderer, at 750 millioner mennesker i den tredje verden ønsker at migrere.
Den danske regering har hele tiden understreget, at FN-aftalen ikke er juridisk bindende. Men hvis EU alligevel følger den, eller måske ligefrem gør den til lov, vil aftalen få den effekt, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers har lovet, at den ikke får: Flere migranter.
Ungarns regering under den konservative premierminister Viktor Orban advarer nu om, at dette netop er, hvad EU arbejder på.
“EU gør alt hvad de kan for at være de første til at indføre FNs Global Compact for Migration,” siger den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto ifølge den ungarske regerings hjemmeside.
Den ungarske regerings påpeger, at EU istedet for at sikre de ydre grænser imod migration holder migrationen til Europa i gang. Dette sikres af nye ruter gennem Cypern og Spanien, fortæller Peter Szijjarto. Han vurderer, at EU-styret tabte prestige i det internationale samfund, fordi hele ni medlemslande nægtede at underskrive FNs migrantpagt. I et forsøg på at genoprette sit internationale omdømme vil EU derfor gøre en ekstra indsats for at indføre FN-pagtens politik, vurderer den ungarske udenrigsminister.
Ungarns regering vil gøre hvad der står i dens magt for at at stoppe EUs ambitioner på migrantområdet, fortæller Peter Szijjarto.
EU har stor magt over medlemslandenes lovgivning, ikke mindst vores udlændingepolitik. Tænketanken Europa, som er stiftet af Dansk Industri og CO-Industri, beregnede i 2015, at op mod 58 procent af gældende dansk ret indført siden 2010 kan spores tilbage til EU.
Udover oprettelsen af en slags officielle FN-ruter fra Afrika og Mellemøsten til Europa, forpligter aftalen de underskrivende lande politisk og moralsk til en række indenrigspolitiske tiltag. Bl.a. skal medier, der ifølge FNs kriterier rapporter forkert om migration, have frataget mediestøtten. Og skolebørn og voksne vælgere skal påvirkes til et positivt syn på migration.
Kritikere af migrantpagten mener, at aftaleteksten afslører et dybt bekymrende syn på demokrati og ytringsfrihed i FNs magtapperat. Jyllands-Posten opfordrede tilbage i december 2018 regeringen til ikke at skrive under: “Dele af teksten er utilsløret totalitær i sin stemmeføring. Når det hedder sig, at der skal skrides ind over for medier, der ytrer sig kritisk om migration og beslægtede emner, tror man, det er løgn. Teksten er gennemsyret af en kommissæragtig pædagogik, der vil opdrage befolkningerne til at anlægge et bestemt positivt syn på migration og bekæmpe holdninger, der går på tværs.”
Den anerkendte ekspert i migration, Mehari Taddle Maru, mener også, at FNs migrationspagt vil blive til lov: “Den vil få betydelige retlige virkninger … Det begynder med bløde principper, men sådanne FN-initiativer medfører moralske forpligtelser, som bliver globalt normsættende for, hvordan love skal fortolkes. Strategisk vil en sådan pagt med tiden omdanne de bløde normer til bindende bestemmelser,” siger Mehari Taddle Maru ifølge Jyllands-Posten.