Site icon 24NYT

Mistænkelige udenlandske asfaltarbejdere

Ugerløse og Holbæk

Torsdag 10.49  i går fik politiet anmeldelse om, at en udenlandsk mand i gul vest havde henvendt sig på en firmaadresse på Tåstruphøj i Holbæk kort forinden for at tilbyde asfaltarbejde. Manden talte engelsk og havde oplyst at han havde udført arbejde for kommunen, og havde asfalt til over. Han tilbød derfor billigt asfaltarbejde. Firmaet afviste tilbuddet og kontaktede politiet, da de mistænkte udlændingen for dørsalg. Asfaltarbejderen havde ingen logo på sin vest, hvilket firmaejeren fandt mistænkeligt.

Kort efter kom endnu en anmeldelse om asfaltarbejde tilbudt ved dørsalg i Ugerløse. Dette var fundet sted på Stenlillevej onsdag omkring kl. 15.00, hvor en udenlandsk mand ringede på døren og tilbød at lægge asfalt. Husejeren afviste tilbuddet og sagde, at han ville ringe til politiet, hvis han ikke forlod stedet. Den udenlandske mand skyndte sig herefter væk fra stedet.

Politiet undersøger nu sagerne om de mistænkelige forhold nærmere. Kontakt politiet med det samme, hvis du får lignende tilbud og registrer gerne signalement og evt. køretøjers registreringsnummer på dem som henvender sig.

Så har politiet mulighed for at efterforske sagerne og finde frem til de mistænkelige arbejdere. Borgerne opfordres til at handle lige så fornuftigt som anmelderne i disse episoder og afvise tilbuddet om asfaltarbejde, da der er risiko for at blive snydt eller få udført arbejde af personer uden arbejdstilladelsen i orden.

Exit mobile version