Debatindlæg af Cecilie Winther Kristensen og Finn Rudaizky, hhv. 1.suppleant til Borgerrepræsentationen (BR) samt medlem af BR.
Den jødiske begravelsesplads i Møllegade er fra 1684. Før den tid blev danske jøder begravet i den nordlige del af Tyskland. Den første begravelse i Møllegade, var i åbningsåret og det var en person ved navn David Israel. Stenen er fortsat bevaret og begravelsespladsen er fyldt med navne, som har haft stor betydning for Københavns udvikling. Det er en skik, at jødiske begravelsespladser aldrig nedlægges. I mange, mange år var begravelsespladsen i Møllegade derfor et “lukket land”. Da tanker om at åbne begravelsespladsen for offentligheden dukkede op for 12 år siden, gik DF aktivt i arbejde, for at det kunne realiseres.
Det lykkedes efter fint samarbejde med den tidligere Overrabbiner Bent Lexner samt en god politisk forståelse på Københavns Rådhus. I dag er der således fri adgang fire gange om ugen og såvel museer som skoler, har ofte rundvisninger i Møllegade.
Ved de netop afsluttede budgetforhandlinger, foreslog DF sammen med Venstres borgmester Jens-Kristian Lütken og de konservatives borgmester Jakob Næsager, at der skulle bevilges 600.000 kroner til fældning og beskæring af livsfarlige træer. Alternativet ville være, at begravelsespladsen måtte lukkes for offentligheden. Vi er glade for at fortælle, at de øvrige 5 partier i den nye budget-koalition, bakkede forslaget op.
Selve arbejdet kan således udføres i 2023.