Vold, Rungsted Kyst
Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 20.08, var en 10-årig dreng fra Humlebæk tidligere på aftenen blevet udsat for vold. Drengen havde sammen med nogle venner befundet sig ved Hørsholm Svømmehal omkring klokken 19, hvor de havde leget med en vandslange. En mand havde i den forbindelse revet vandslangen ud af hånden på drengen for derefter at tage fat i drengens arm, hive ham af sted og skubbe til ham, så han væltede ind i en hæk.
Derpå havde der været ordvekslinger mellem drengen og manden, hvorefter drengen var løbet fra stedet, selv om manden havde forsøgt at spærre vejen for ham. Manden beskrives som: dansk af udseende, 40-50 år, ca. 180 cm, muskuløs af bygning, mørk i huden. Talte dansk.