“Mørk i huden” – Politiet søger vidner i sag om seksuelt overgreb

Østjyllands Politi søger vidner i forbindelse med et seksuelt overgreb, der fandt sted lørdag aften på Brabrandstien, da en kvinde var på vej hjem fra NorthSide Festival.

Lørdag aften kl. ca. 22.30 forlod en 44-årig kvinde festivalpladsen ved Eskelunden i Viby og begyndte at gå hjemad via Brabrandstien langs Aarhus Å bag ved genbrugsstationen. Da hun havde gået ca. en kilometer, kom der en mand gående imod hende fra De Tre Broer.

Manden råbte efter hende, og da de krydsede hinanden, ca. midt imellem Eskelundvej nr. 4 og nr. 8, tog han fat i kvinden og tvang hende ind i et buskads mellem nogle høje træer, hvor han skubbede hende ned på jorden og udsatte hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

 

Så du kvinden eller gerningsmanden?

Efterfølgende rejste kvinden sig op og løb tilbage mod festivalpladsen. I den forbindelse bemærkede hun, at der gik andre mennesker på stien. Dem vil politiet meget gerne i kontakt med.

Gik du på Brabrandstien lørdag aften mellem kl. ca. 22.30 og 23.00, og bemærkede du en kvinde komme løbende iført en sort, kort kjole med blomster, sorte gamacher, sorte grove støvler med spænder og en mavetaske over den ene skulder – så ring til Østjyllands Politi på telefon 114.

Politiet hører også gerne fra personer, der kan have set gerningsmanden før, under eller efter overgrebet. Han beskrives som:

  • 25-30 år gammel
  • Ca. 170-172 cm høj
  • Buttet/kraftig af bygning
  • Lidt mørk i huden
  • Mørkt/sort hår, der var klippet tæt ind til hovedet i siderne og noget længere på toppen
  • Var iført en mørk, tynd sportsjakke med høj hals og lynlås foran
LÆS OGSÅ:  Idømt et års fængsel for seksuelt overgreb

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)