Site icon 24NYT

“Mørkt og kort krøllet hår” – Efterlyser voldsmand, som slog tilfældig kvinde i ansigtet med knytnæve

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for den 22. juni 2022 at have begået vold mod en ung kvinde i Vestergade i Viborg.

Ved 4.30-tiden den 22. juni 2022 blev to unge kvinder og en ung mand passet op af en anden ung mand i bar overkrop på Vestergade i Viborg. Tilsyneladende umotiveret råbte han af de tre unge mennesker inden han kort efter gik tættere på den ene – en ung kvinde – og tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra episoden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte. Han beskrives som:

 

A:

  • Mand
  • Lys hud
  • Mørkt og kort krøllet hår
  • 18-20 år gammel
  • Ca. 175 cm høj
  • Han var iført mørke jeans og lyse sko. Han havde bar overkrop og en trøje eller t-shirt over skulderen.

Har du oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. Oplys gerne journalnummer 4100-73241-00484-22 ved henvendelse.

 

 

    

Exit mobile version