Mohamad Marwan Shikhani efterlyst for våbenbesiddelse

Politiet har i flere måneder efterlyst en nu 25-årig mand fra Greve, som er sigtet for at have besiddet våben, som politiet fandt under en ransagning i Greve.

Politiet ønsker fortsat offentlighedens hjælp til at finde den nu 25-årige Mohamad Marwan Shikhani fra Greve, der siden november har været efterlyst i offentligheden.

Mohamad Marwan Shikhani er sigtet i en sag om et skydevåben, som politiet i efteråret 2019 fandt i Greve.

Den eftersøgte er vidende om, at politiet leder efter ham, men han har tilkendegivet, at han ikke ønsker at melde sig selv. Derfor beder politiet igen offentligheden om hjælp til at lokalisere ham eller til at komme med oplysninger om, hvor han kan formodes at opholde sig.

Den eftersøgte er desuden mistænkt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed for på sin private bankkonto at have modtaget et sekscifret pengebeløb, som formodes at stamme fra ulovlige handlinger.

Politiet har ledt efter den sigtede på alle relevante adresser og søger fortsat aktivt efter ham. Han vurderes ikke som værende farlig. Borgerne opfordres dog ikke til at kontakte ham, hvis han træffes, men i stedet kontakte politiet med det samme.

Enhver oplysning med relevans til efterforskningen mod den 25-årige mand samt hans opholdssted kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi på 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefonnummer 114.

LÆS OGSÅ:  Efterlysning: Har du set Charlotte?

Den efterlyste Mohamad Marwan Shikhani
Foto: Nationalt Fotoregister

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)