De politikker, der gennemføres i krisetider – angiveligt for at afbøde negative konsekvenser – næsten altid varer længere end selve kriserne. I krisetider er politikere og vælgere tilbøjelige til at acceptere politikker, de ikke ellers ville ønske sig til hverdag, men paradokset er så, at når krisen er forbi, fortsætter mange af politikkerne ufortrødent. De accelererer måske ikke yderligere – men de forsvinder sjældent helt. Det skriver prof. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.
Mange af de sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført efter 11/9, og som har medført drakoniske begrænsninger på borgerne, er ikke afskaffet, selv når de ikke længere synes nødvendige eller virkningsfulde.
Så det kan godt være, at hjælpepakkerne indført i marts udfases. Det kan godt være, at solnedgangsklausuler på den magt, der er overladt regeringen, vil sikre, at de ikke alle fortsætter uendeligt.
Men hvis historien lærer os noget, er det, at der findes intet så permanent i politik som en midlertidig foranstaltning. Så om 10, 20 og 30 år vil vi formodentlig slæbe rundt med coronakrisepolitikker fra 2020, der kun var ment som midlertidige undtagelser, og som ellers aldrig ville have fundet politisk støtte.