Regeringen afviste den 10. maj et beslutningsforslag om at gøre undervisning i muhammedkrisen obligatorisk og at udarbejde materiale til læringsportalen Emu. Dette skete med henvisning til sikkerhedsrisikoen. Drabet på den franske lærer Samuel Paty skaber fortsat frygt blandt undervisere, og med denne beslutning giver man efter for voldsmandens veto.
En nyudgivet bog om Samuel Patys sidste dage (Les Derniers Jours de Samuel Paty), skrevet af journalisten Stéphane Simon, beskriver de voldsomme begivenheder og de svigt, som Paty blev udsat for.
Optakten til mordet på Samuel Paty
Den 47-årige Samuel Paty havde i fire år undervist i historie og geografi på skolen Collège le Bois d’Auline i Conflans-Sainte-Honorine, nordvest for Paris. Hvert år underviste han i etik og samfundslære, og han inddrog muhammedtegninger fra Charlie Hebdo, hvilket hidtil ikke havde forvoldt problemer.
Tirsdag den 6. oktober underviste han sin 4. klasse i ytringsfrihed. Han forberedte eleverne på, at han ville vise to muhammedtegninger, og hvis de ikke ønskede at se dem, kunne de enten lukke øjnene eller gå uden for lokalet, så længe det varede.
En pige, der var blevet væk fra timen, sagde efterfølgende til sin fader, Brahim Chnina, at Paty havde sendt muslimerne uden for døren, mens han viste en tegning af Muhammed. Chnina lagde herefter flere vrede videoopslag på de sociale medier. De vrede reaktioner spredtes yderligere af salafisten Abdelhakim Sefrioui.
Siden www.alnas.fr, der på Facebook følges af mere end 270.000 personer, havde lørdag den 10. oktober en artikel med titlen: ”Frankrig: En historielærer smider sin klasses muslimer uden for døren for at vise karikaturtegninger af Profeten”. Artiklen nåede stor udbredelse, og skolens receptionist modtog nu trusler fra hele verden fra muslimer, der tog afstand fra skolen og krævede lærerens fyring. Da hun også var ansvarlig for sikkerheden på skolen, holdt hun øje med Samuel Paty, når han kom og gik, lige som hun spejdede efter forsamlinger foran skolen. Skolelederen, Audrey Fouillard, varskoede politimyndighederne.
Nogle kolleger undsagde Paty
Lørdag den 10. oktober skrev en kvindelig kollega på skolens intranet, at hun ikke støttede deres kollega. Samuel Paty havde bragt dem i en situation, der bragte hele skolen i fare.
Halvanden time senere skrev en kollega i samfundsfag, at han tog afstand fra Samuel Paty på et ”etisk” niveau. ”Vores kollega har ikke kun tjent ytringsfrihedens sag, han har også givet islamister argumenter på hånden og han har virket imod verdslighedsprincippet ved at give det et intolerant præg, men han har også diskrimineret: Man sætter ikke elever uden for døren på grund af deres tilhørsforhold til en given religion eller fordi de kommer fra et givent sted, reelt eller formodet. Min etik forbyder mig at gøre mig medskyldig i den slags ting.”
Sent søndag aften den 11. oktober skrev Samuel Paty til sine kolleger, at lokale islamister truede såvel ham som skolen generelt. Dette rystede ifølge Stéphane Simon lærerne, og morgendagens lærermøde udviklede sig til noget af en rettergang mod ham. Han fik at vide, at han havde fejlet og lavet noget lort. I klasselokalerne kritiserede nogle lærere ligefrem deres kollegas undervisningstime om karikaturtegninger overfor deres egne elever.
Mordet på Samuel Paty
Tjetjeneren Abdoullakh Anzorov blev på Twitter opmærksom på Brahim Chninas og Abdelhakim Sefriouis vrede videoer. Han udvekslede beskeder med Brahim Chnina og besluttede at hævne Profeten. Efter at have anskaffet sig våben tog han fredag den 16. oktober hen til skolen, hvor han betalte to elever for at udpege Samuel Paty for sig.
Efter ca. tre timers ventetid, lidt inden kl. 17, forlod Samuel Paty skolen for at gå på weekend. Anzorov fulgte efter ham ad rue du Bois-d’Aulne og videre ad rue du Buisson-Moineau. Her knivdræbte han Samuel Paty og skar halsen over, således at hovedet blev skilt fra kroppen. Han fotograferede det afskårne hoved og lagde billedet på Twitter ledsaget af følgende tekst: “I Allahs navn, den nådigste, den barmhjertigste (…) Macron, de vantros leder: Jeg har henrettet en af dine helvedeshunde, der vovede at nedværdige Muhammed. Få styr på hans ligesindede, ellers straffer vi jer hårdt.”
En politipatrulje opdagede kort derefter liget og satte efter gerningsmanden. Abdouallakh Anzorov skød med en luftpistol mod betjentene og angreb dem med en mindre kniv, mens han råbte “Allahu Akbar!” – Allah er størst. De affyrede flere skud mod ham, hvorefter han døde.
Samuel Paty stod alene, var bange og bad om hjælp
Man har siden fundet flere tegn på, at Samuel Paty frygtede for sit liv og forsøgte at tage sine forholdsregler. Det burde imidlertid have været politiets opgave at beskytte ham, da der kom stadigt flere konkrete trusler mod ham, hvor han blev udpeget med navns nævnelse. Man kunne midlertidigt have fritaget ham for arbejde, indtil den værste ophidselse havde lagt sig.
Samuel Paty boede i nabobyen Éragny og plejede at gå de 950 m til skolen, men på grund af truslerne ønskede han at køre derhen. For at kunne parkere på skolens grund havde han imidlertid brug for en elektronisk nøglebrik til at låse indgangsporten op, og hans egen virkede ikke længere. Han havde bedt om at få en ny, men det havde han ikke fået, og ingen af hans kolleger havde tilbudt ham deres. Da han var nødsaget til at gå, skiftede han rute fra gang til gang.
Mandag den 12. oktober fik Paty en engelsklærer til at køre sig hjem efter lærermødet; kollegaen måtte dog ikke standse bilen lige ud for hans hjem. Engelsklæreren fortalte senere, at Paty havde været forandret: Han var pakket ind i tøj og var helt formummet. Han havde været tavs og indadvendt på turen.
Tirsdag den 13. oktober søgte Paty følgende på Google: ”Hvad er en trussel mod den offentlige orden?” og ”Forstyrrelse af den offentlige orden straffeloven”. Dernæst besøgte han hjemmesiden for et advokatfirma i strafferet og søgte her på ”brud på den offentlige orden”. Onsdag den 14. oktober søger han på Google sit eget navn og særligt søgeresultater relateret til polemikken på skolen.
Både tirsdag og onsdag bad han en matematiklærer om at køre sig et stykke af vejen hjem, til rue du Buisson-Moineau.
Fredag den 16. oktober bad Paty igen matematiklæreren om kørelejlighed. Denne gang havde matematiklæreren imidlertid ikke tid og måtte afslå anmodningen. Han oplevede Paty som meget anspændt denne dag, han gik rundt om sig selv på lærerværelset, og han fremstod usoigneret.
Da Samuel Paty til sidst forlod skolen til fods omkring kl. 16:45, fremgår det af videoovervågningen, at han straks slog hætten op og tog høretelefoner på.
Man fandt siden en hammer i Patys taske.
Den pensionerede generalinspektør Jean-Pierre Obin siger om mordet på Samuel Paty: ”Her var en lærer, der fik så lidt hjælp og var så bange, at han – den dag, han blev myrdet – havde en hammer i sin taske. Men ingen støttede ham, ingen!”
Intimideringer og frygt overtrumfer ønsket om at mindes Paty
Der er endnu ingen officiel mindeplade for Samuel Paty ved skolen Collège le Bois d’Auline. Det eneste officielle minde er en diskret placeret skulptur på Place de la Liberté, en kilometer fra skolen, der hylder ytringsfriheden og har et undseeligt ’Samuel Paty’ påført nederst til højre. Skulpturen blev afsløret på etårsdagen for drabet på Paty, den 16. oktober 2021.
Andre initiativer i Conflans-Sainte-Honorine er foreløbigt ikke blevet til noget.
Seks måneder efter drabet besluttede skolens bestyrelse således, med Patys efterladtes billigelse, af få lavet en bronzestatue af Samuel Paty af billedhuggeren Nacéra Kainou. Den skulle indvies på årsdagen for drabet i 2021. Modstand fra flere forældre medvirkede dog til, at indvielsen blev udskudt. Statuen er nu opmagasineret i et atelier i Paris, og ingen vil påtage sig ansvaret for det videre forløb.
Conflans-Sainte-Honorine ligger i departementet Yvelines, og departementsrådet foreslog søndag den 18. oktober 2020 at omdøbe skolen til ’Samuel-Paty’. Patys efterladte delte ønsket. Navneændringen har imidlertid stadig ikke fundet sted. Ifølge psykologer ved det nationale uddannelsessystem skyldes det hensynet til berørte elever og kolleger, der har brug for mere tid til at bearbejde sorgen. Ifølge formanden for foreningen ’Samuel Patys Venner’, Paul Marion, skyldes beslutningen imidlertid et ønske om ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Han begræder, at byen Conflans-Sainte-Honorine endnu ikke har nogen bygning eller vej navngivet efter Samuel Paty. Departementets formand, Pierre Bédier, fandt det dengang opportunt at fremsætte forslaget, som også borgmesteren i Conflans-Sainte-Honorine, Laurent Brosse, tilsluttede sig. Begge har tilsyneladende mistet modet til at fastholde beslutningen. Der er dog heller ikke den store opbakning til en navneændring blandt 300 familier tilknyttet skolen, der i oktober 2021 deltog i en meningsmåling, som viste, at kun 11% af eleverne og 19% af forældrene ønskede navneændringen.
På gerningsstedet ved rue du Buisson-Moineau bliver Samuel Paty imidlertid mindet af almindelige borgere. I det flettede hegn ved hjørnet er der indsat kunstige blomster og et skilt med teksten JE SUIS PROF. Danske For Frihed anbragte den 1. maj 2023 blomster og et kort i hegnet.
Inde i Paris bliver Macron derimod mindet fra officiel side. Her talte præsident Emmanuel Paty den 21. oktober 2020 ved Samuel Patys kiste ved en officiel mindehøjtidelighed på Sorbonne. På årsdagen for drabet, den 16. oktober 2021, blev det grønne område overfor hovedindgangen til Sorbonne omdøbt til Square Samuel Paty, og der blev opsat en mindeplade, hvorpå der blandt andet står: ”Offer for islamistisk terror”. To måneder senere havde nogen overstreget ordet ”islamistisk”. Borgmesteren for 5. arrondissement samt undervisningsministeren tog straks afstand fra vandaliseringen, og overstregningen blev fjernet samme dag.
En overbebyrdet efterretningstjeneste
Ifølge islamforsker og forfatter Hugo Micheron er der i Frankrig omkring 2.000 jihadister, der arbejder aktivt på at radikalisere landets islamiske miljøer, og deres vidtforgrenede indflydelse øges af de sociale medier. Disse vidtfavnende netværk komplicerer efterretningstjenestens overvågningsarbejde. I 2016 afslørede Le Journal du Dimanche, at efterretningstjenesten overvågede omkring 15.000 radikaliserede muslimer, der vurderedes at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Flere indberetningssystemer forsøger at inddrage borgerne i overvågningen af radikaliserede muslimer, men efterretningstjenesten kan ikke nå at analysere alle de indkomne anmeldelser.
Indenrigsministeriet indførte i 2009 indberetningssystemet Pharos, hvor borgerne kan anmelde problematisk indhold på nettet. Lørdag den 10. oktober havde gerningsmanden Abdoullakh Anzorov lagt adskillige opslag på sin Twitter-konto @Tchétchène_270 om Samuel Paty, lige som han erklærede sin støtte til Taliban, Islamisk Stat og Al-Qaeda. Fire af disse opslag blev indberettet til Pharos, hvorfra politimyndighedernes afdeling for cyberkriminalitet (SDLC) videreformidlede informationen til terrorbekæmpelsesenheden (Uclat) under efterretningstjenestens indenrigssektion, DGSI. Dette forhindrede dog ikke Anzorov i at begå sin terrorhandling.
Daværende undervisningsminister Jean-Michel Blanquer (2017-2022) indførte et indberetningssystem for brud på landets verdslighedsprincip, jf. tidligere generalinspektør Jean-Pierre Obins bog Hvordan islam trænger ind i skolen. Ministeriet modtager 30-40 indberetninger om dagen, hvilket er flere, end man har ressourcer til at analysere.
Undervisningsmateriale på Canopé
Det franske uddannelsessystem stiller på portalen Canopé forskelligt undervisningsmateriale til rådighed for landets lærere. Man kan her finde temaer såsom ytringsfrihed, herunder forløbet omkring Jyllands-Postens publicering af Muhammedtegningerne og Charlie Hebdos opfølgende publicering. Charlie Hebdos satiretegninger af Muhammed, som Paty brugte i sin undervisning, forefindes ifølge forfatteren Stéphane Simon på portalen.
I Danmark har læringsportalen emu.dk ikke tilsvarende materiale om Jyllands-Postens muhammedtegninger.
Dansk forslag nedstemt af sikkerhedshensyn
Onsdag den 10. maj blev beslutningsforslag B18 fremlagt i Folketinget, idet forslagsstillerne fra SF, DD, LA, KF, NB og DF ønsker Muhammedkrisen indført i lærernes historiekanon, statsligt udarbejdet materiale på læringsportalen emu.dk og opdaterede beredskabsplaner for skolerne i forbindelse med undervisning i emnet. Regeringen afviste imidlertid beslutningsforslaget med henvisning til en sikkerhedsvurdering fra PET. PET har dog alene vurderet risikoen ved at vise muhammedtegninger i undervisningen, men ikke det konkrete beslutningsforslag. Regeringen vil i stedet have kortlagt omfanget af selvcensur i undervisningssystemet. (En undersøgelse fra november 2020, en måned efter mordet på Paty, viste, at en tredjedel af de responderende samfunds- og historielærere var bekymrede for at vise tegningerne.)
Islamforsker Thomas Hoffmann mener, at denne eftergivenhed over for voldsmandens veto er farlig. Indvendinger om indgreb i lærernes metodefrihed og faglighed samt hensyn til religiøse følelser fjerner ifølge Hoffmann fokus fra det væsentlige vedrørende undervisning i muhammedkrisen, nemlig at vi i stigende grad underlægger os den ”islamiske nekropolitik”, der har magt til at diktere, hvem der må leve og dø. Som Thomas Hoffmann og Jakob Holtermann påpeger, er voldsmandens veto med mordet på Samuel Paty blevet udvidet til at rette sig imod folk, der taler i embeds medfør og på vegne af staten. Ved at afvise beslutningsforslaget har regeringen signaleret, at trusler og terror virker.