Site icon 24NYT

Mors dag i fremgang, men de unge halter efter

På søndag er det Mors dag, og der er heldigvis mange heldige mødre, som får en kærlig hilsen, for danskerne er vilde med Mors dag som aldrig før. Med en stigning fra 2016-2017 på knap 10 procent, kan Blomsterkæden Interflora tydeligt mærke danskernes begejstring for dagen. Men samtidig oplever blomsterkæden også, at de unge mellem 18-24 år er den aldersgruppe, hvor færrest sender deres mødre en påskønnelse.

Hos Interflora taler tallene for sig selv. Weekenden op til Mors dag er der, hvor blomsterkæden har årets største omsætning. Det er lidt som juleaften, og her er det ikke ualmindeligt, at man tager imod 1.000 bestillinger i timen – godt 16 bestillinger alene i minuttet.

”Salget på Mors dag er over fire gange så stort som salget på Valentinsdag, og dagen er uden sammenligning den største for os. Kærester kan komme og gå igennem hele ens liv, men der vil altid kun være en mor i dit liv, som fortjener en stor tak”, siger Søren Flemming Larsen, der er administrerende direktør i Interflora Danmark.

De unge halter efter
Men til trods for en procentstigning fra 2016-2017 på godt 10 procent i antal af bestillinger til Mors dag i Danmark, så har mærkedagen ikke for alvor slået igennem blandt de unge mellem 18-24 år.

Ifølge tal for Interflora så står de 18-24 årige nemlig kun for 9 procent af de samlede bestillinger sammenlignet med de 35-44 årige, som står for 29 procent af de samlede leveringer. 

Interflora er forberedt på den store efterspørgsel
Interflora ved af erfaring, at der kommer til at blive travlt i dagene op til Mors dag, og for at imødekomme den store efterspørgsel, er rigtig mange af Interfloras blomsterhandlere på arbejde hele lørdag nat for at gøre klar til dagen, som i runde tal er salgsmæssigt 25 gange så stor som almindelige dage.

Og for at gøre det ekstra nemt at sende en hilsen til sin mor, bliver det muligt at bestille en blomsterbuket eller chokolade helt frem til kl. 16 på Mors Dag den 13. maj. Buketten bliver selvfølgelig flot bundet og personligt leveret af blomsterhandleren på selve dagen.

”Som det fremgår, så har vi forsøgt at gøre det nærmest umuligt at glemme at sende en hilsen til ens mor, svigermor eller bedstemor på Mors dag i år”, siger Søren Flemming Larsen, der er administrerende direktør i Interflora Danmark.

Interflora Danmark forventer at levere mere end 40.000 buketter med chokolade og vine ud på selve Mors dag søndag d. 13. maj.

Exit mobile version