Site icon 24NYT

Mortergranater ved sø

ESKILSTRUP

Politiet fik i går klokken 10.19 en opringning fra en mand, der fortalte, at han havde fundet nogle genstande ved Møllesø i Eskilstrup, der kunne ligne granater. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at der var tale om 18 mortergranater formentlig fra Anden Verdenskrig. Derfor blev forsvarets sprængningseksperter (EOD) tilkaldt, og de sørgede for at granaterne blev sprængt på en sikker måde. Granaterne var muligvis fisket op af nogle magnetfiskere, og i den forbindelse råder politiet til, at hvis man finder noget, man har mistanke om kan være noget tilsvarende, så lad det ligge, hold god afstand og tilkald politiet med det samme.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!