Site icon 24NYT

Motorcyklist tilskadekommen efter uheld

Hyrdehøj Vestvej, Roskilde

Kl. 17.58 skete et sammenstød ved en rasteplads på Hyrdehøj Vestvej, da en bil kørte ud fra rastepladsen og stødte sammen med en motorcyklist. Bilisten, en 76-årig mand fra Lejre, overså motorcyklisten og svingede ud foran motorcyklisten, en 32-årige mand fra Gislinge. Den 32-årig motorcyklist forsøgte at undvige, men ramt af bilen og styrtede, hvorunder han pådrog sig skader på benet.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor også lægehelikopteren blev sendt, da der i første omgang var mistanke om alvorlig tilskadekomst. Den 32-åriges skader var dog ikke livstruende, så han blev kørt med ambulance til behandling for et åbent benbrud. Den 76-årige slap uskadt fra uheldet. Politiet undersøgte uheldsstedet og afhørte vidner til uheldet.

Motorcyklisten var ude at køre aftentur sammen med en bekendt, som kørte lige bag den 32-årige da ulykken skete. Brandvæsnet blev tilkaldt til at foretage oprydning og rengøring af vejbanen efter uheldet. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet.

Exit mobile version