Motorcyklist viste sig at være påvirket af amfetamin og cannabis

En 38-årig motorcyklist blev standset til kontrol på Stagstedvej i Vejby torsdag den 28. april om aftenen. Ved nærmere blik lagde betjentene her mærke til, at motorcyklisten udviste tydelige tegn på påvirket kørsel – samt at han ikke havde gældende førerret til motorcykel.

En narkometertest gav udslag for, at motorcyklisten tilsyneladende havde indtaget amfetamin og cannabis forud for kørslen. Ved visitation fandt og konfiskerede man 4,44 gram hash samt 1,58 gram amfetamin.

Politiet sigtede og anholdt derfor motorcyklisten for narkopåvirket kørsel, besiddelse af narkotika og kørsel uden førerret. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)