Af Peter Andreas Fog, bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet
“I det sekund domstolene åbner på mandag, ligger der et søgsmål” skrev Musk og varslede, hvad han kaldte “en termonuklear krig!” mod den aktivistiske tænketank Media Matters. Media Matters havde nemlig beskyldt Musks X, der tidligere hed Twitter, for at tillade reklamer fra velansete firmaer på højreradikale konti. Firmaerne trak forskrækket over at blive sat i forbindelse med jødehad og Hitler analogier, deres annoncer væk fra X, der derved mistede indtægter.
Løgne hører ind under ytringsfriheden, men hvad Media Matters ser ud til at have gjort, er svindel med det formål at skade en forretningsmodel. Media Matters havde ifølge dem selv fulgt nogle racistiske og jødehadske konti og bemærket, at reklamer for Apple, IBM og Netflix dukkede op, sammen med billeder af Hitler og andre nazister. Og så præsenterede de nogle screendumps, kopier af hvad computerskærmen viste, som bevis.
“Der er en hel hjemmeindustri i “brand sikkerhed”, som en afpresning ved beskyttelsespenge, hvor firmaer og/eller deres partnere, betaler tredjepart for at fortælle, hvor de ikke skal reklamere og således undgå venstrefløjsaktivisters vrede” skrev New York Post. For Media Matters havde ikke været helt ærlige i deres metode. Media Matters havde skabt nogle ‘kunstige’ konti, der kun fulgte særligt obskure X brugere og samtidig nogle af de største annoncører, som netop Apple, IBM og Netflix, på X. Og så havde de genopfrisket deres konti i et væk, indtil algoritmerne satte en af de obskure højreradikale konti i forbindelse med en af de store annoncører. Og vupti, så havde Media Matters deres bevis på, at X var hadets højborg.
Iværksætteren Vivek Ramaswamy, der søger den Republikanske Nominering som præsidentkandidat, kaldte de firmaer, der havde trukket deres annoncer fra X for “selvretfærdige” kujoner. ‘Du kan bruge dine egne penge på en boykot, men ikke firmaets’ var hans argument. At det endda var på falske præmisser gjorde det kun endnu værre, mente Ramaswamy og harcelerede i en uploaded video videre over al det “woke lort” der er i tiden.
Media Matters blev stiftet af David Brock, en dengang stærkt konservativ politisk aktivist, der gennem 1990erne var besat af sit had til daværende Første-frue Hillary Clinton, fortæller Glenn Greenwald. Men ved udgangen af Bill Clintons præsidentperiode fandt Brock ud af at han havde taget fejl og begyndte pludseligt at forgude Hillary Clinton. Hans Media Matters fungerede derefter som fundraiser for Demokraterne og især Hillary Clinton. Alle, der kritiserede hende eller hendes politik blev karaktermyrdet.
Som Greenwald bemærker, plejede mainstream medierne at omtale Media Matters, som værende en partisk interessent på Demokraternes vegne. Men de senere år omtales Media Matters som en tænketank bestående af upartiske eksperter. Mainstream mediernes sørgelige forfatning understreges af, at Media Matters indleder deres angreb på Musk med denne formulering “Som Elon Musk, ejeren af X, fortsætter sit forfald i hvid nationalisme og antisemitiske konspirationsteorier…”
….[Musk] fremmede den ondsindede antisemitiske konspirationsteori at jøder støtter “horder af minoriteter”, som oversvømmer landet for at erstatte hvide mennesker. Det var den samme teori, der motiverede det drabelige angreb i 2018 på synagogen Tree of Life.
X har også genåbnet en række konti for snævertsynede og betalt højreradikale ekstremister, tilsyneladende også en pro-Hitler og Holocaust benægtende konto, som en del af deres indholdsskabende afkasts-program.
I løbet af hele dette Musk-skabte kaos, er annoncer fra store firmaer dukket op på pro-Hitler, Holocaust benægtende, hvid nationalisme, pro-volds og ny-nazistiske konti.
Som talt ud af munden på uafhængige eksperter. Det er ikke mærkeligt at mainstream medierne af amerikanerne regnes som mindre pålidelige end ambulance-jægere.
Man skal ikke være længe på internettet, førend man bemærker, at de der er mest ivrige efter at udskamme andre for at være snæversynede, altid selv har skeletter i skabet. Social indignation er ikke et standpunkt der forfægtes, det er en narcissistisk trang til blot at udskamme nogen. Om man kalder andre for bøssekarle eller homofober, er for dem blot ment som sårende ord i tidens ånd.
Media Matters fungerende direktør havde således selv omtalt jøder, homoseksuelle og latinoer ganske nedladende. Han undskyldte sig med, at for det første så var han yngre, da han gjorde det, end han er nu, hvor han selv forfølger andre, der ikke holder kammertonen. Og for det andet, argumenterede han, så efterlignede han bare højrefløjens tankeunivers, som en satirisk form. Det er op til ham at sortere i de rette intentioner. Og så klagede han over altid at få revet sine tidligere skriverier på nettet i næsen, hver gang han forsøgte at udskamme andre.
Andre medarbejdere på Media Matters er selv kommet med ‘kontroversielle udtalelser på de sociale medier, skrev Kanakoa the Great og gav en række eksempler, som at sammenligne demokratiske Israel med Hitler Tyskland, et land hvor de fleste driver et pizzaria, der fungerer som diskotek og at Israels officielle politik er etnisk udrensning af palæstinenserne. Der skal mere end almindeligt hykleri til, for at beskylde Musk for antisemitisme, mens man sammenligner den jødiske stat med Hitlertyskland.
X er blevet den væsentligste slagmark for ytringsfriheden på internettet, efter Musk købte Twitter. Konsekvenserne af den frihed, som internettet oprindeligt bragte med sig, kom som et chok for det politiske konsensus i Washington, det amerikanske efterretningsvæsen, medierne og de sociale medier.
Musk åbnede for lidt af Twitters interne kommunikation, hvor man kunne se, hvor omfattende samarbejdet mellem de amerikanske efterretningstjenester på politikernes i Washingtons vegne (eller er det i virkeligheden omvendt) og Twitter og de andre sociale medier var, med at censurere al kritik af det herskende politiske konsensus. De unge venstreradikale censorer fik for deres vedkommende i samme ombæring mulighed for at censurere alle, der kritiserede ‘woke’ bølgen, tidens militante udtryk for politisk korrekthed.
For fem år siden, blev en intern rapport fra Google lækket til Breitbart , hvor man kunne læse, hvorledes Google ønskede at genvinde kontrollen med informationsstrømmen. Brexit, valget af Trump og det tyske Alternative Für Deutschlands succes krævede, at søgealgoritmerne blev ændret således af uønskede informationer og meninger blev nedtonet og således fik et skær af at være obskurt og anløbent.
Angrebet på Musk, som værende en antisemit, der driver et slaraffenland for racisme, skal ses i den trussel han repræsenterer imod de, der vil konformere internettet og den offentlige debat, til en bestemt fortælling. En hvilken som helst krise, virkelig som imaginær kalder på hver sin form for censur. Om det er klima, krigen i Israel eller Ukraine, racisme, homofobi eller kvindehad, vacciner eller virus, alt kan klassificeres som farlig desinformation der kræver censur for at beskytte demokratiet.
Det gider Musk ikke at finde sig i.
Musk er blevet verdens rigeste mand på at bygge morgendagen, før andre overhovedet kan se den. Han serie-producerer sin egen flåde af rumraketter der opsætter et netværk af satellitter, bygger el-biler og batterier, borer tunneller, sætter mikrochips i hjerner og barsler med en kunstig intelligens, som en integreret del af X(!). Musk stikker ikke op for bollemælk. Han slår igen og han er en mand på en mission. Da han for et par måneder siden blev beskyldt for, hensynsløst at have fyret en del medarbejdere, svarede han på X “Nåeh, I mener ‘valg-integritets’ teamet, der underminerede valgets integritet? Åh jo, de er ude!”
Musks ambition med X var at sikre ytringsfriheden. “Old Twitter was basically an arm of the government (…) …like Pravda basically” fortalte han podcasteren Joe Rogan.
This is gonna sound somewhat melodramatic, but I was worried about that it was having a corrosive effect on civilization. That it was just having a bad impact. And part of it was, where it was located, it was in downtown San Francisco. And while I think San Francisco is a beautiful city, I’ll find it really hard to ‘right the ship’ of San Francisco.
Og grunden var blandt andet, at ‘moderatorerne’, dem der censurerer de sociale medier, blev rekrutteret fra Berkeley, der ifølge Musk er det mest venstreradikale universitet i USA. Dette ‘woke mind virus’, som han kaldte det, har forvandlet det engang smukke San Francisco til en zombie apocalypse og deres ideologi blev med moderatorernes ufortjente magt spredt til hele verden.
Musk har altså ikke blot penge (mange penge) og sin indædthed, men også en samling af nogle meget specielle evner. Musk har sat sig for at stoppe den radikale venstrefløjs samarbejde med efterretningsvæsenet i at censurere internettet. Det er derfor, at han er under angreb fra, først og fremmest de systembevarende Demokrater, som Media Matters er en lille gren af. Men de kan ende med at blive ruineret af Musks søgsmål