Site icon 24NYT

Muslim idømt 14 års fængsel for landsforræderi og terrorisme

Foto: Koranen (https://www.maxpixel.net/Pray-Ramadhan-Religious-Holy-Quran-Ramadan-Quran-1409495)

I en tilståelsessag er en 33-årig mand i dag idømt 14 års fængsel for bl.a. landsforræderi og terrorisme ved i en længere periode at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat under konflikten i Syrien.

 

En 33-årig dansk statsborger erkendte onsdag den 31/8 i Københavns Byret både at have ladet sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat (IS) og at have tilsluttet sig en militær IS-enhed, som tog del i en væbnet konflikt i Syrien, som Danmark var part i.

For det var han bl.a. tiltalt efter straffelovens § 101 a, stk. 1, 1. pkt., der handler om landsforræderi. Derudover var han tiltalt for flere overtrædelser af straffelovens terrorrelaterede bestemmelser begået fra april 2013 til maj 2017. I den periode deltog han blandt andet i kamphandlinger for IS, forsøgte at hverve en person til terrororganisationen, ligesom han på sociale medier offentligt billigede IS’s terrorhandlinger.

I dag blev han af retten idømt 14 års fængsel.

”Når det både handler om terrorisme og landsforræderi, så er det uden tvivl en meget alvorlig sag. Den er kørt som en tilståelsessag, og det er første gang, at en dansk statsborger erkender at have tilsluttet sig og kæmpet for Islamisk Stat i Syrien,” siger specialanklager Søren Harbo fra Københavns Politi.

Den nu dømte mand blev anholdt den 17. december 2020 og har været fængslet frem til dagens dom.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!