Ifølge Rigspolitiets registreringer udgjorde hadforbrydelser mod danske jøder i 2020 hele 41 pct. af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser på trods af, at der er meget færre jøder i Danmark end for eksempel muslimer, skriver formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, og lederen af Jødisk Informationscenter, Emma Feil, i Berlingske.
“En EU-undersøgelse har også vist, at det reelle problem kan være en del større, idet otte ud af ti danske jøder vælger ikke at indrapportere de alvorligste antisemitiske hændelser, de har oplevet.
‘Danske jøder tvinges til at stå til regnskab for Israels holdninger. De får at vide, at de skal tage afstand fra Israels handlinger. Gang på gang har der været råb og plakater mod Israel ved synagogen og Det Jødiske Hus og ikke ved den israelske ambassade. Carolineskolen er blevet udsat for hærværk og graffiti med ordene »Ingen fred i Gaza, ingen fred til jer zionistsvin«. Og sådan kan vi blive ved med eksempler på, at danske jøder bliver gjort ansvarlige for det, der sker i Mellemøsten’, skriver Henri Goldstein og Emma Feil”.