”Forleden beskrev Christian Lunøe her i Berlingske, hvordan trusler fra indvandrerrødder tvinger ham væk fra Nørrebro. Jeg er også flyttet fra Nørrebro, fordi jeg ikke kunne holde banderne ud”, skriver den socialdemokratiske debattør, Niels Jespersen, i Berlingske.
”Christian Lunøe skal roses for at sige sin mening, men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mange danskere, der ikke har ordet i deres magt og adgang til en kronik i Berlingske, for slet ikke at tale om ressourcerne til at flytte, som gennem årtierne er blevet udsat for det samme?
For Christian Lunøes beskrivelse sætter fokus på et af udlændingedebattens mest ømme punkter. Nemlig at prisen for den fejlslagne integration bæres af dem med færrest ressourcer, fordi det er arbejdernes skoler og boligkvarterer, der ødelægges”.
24NYT: Niels Jespersen bruger sin klumme til at give venstrefløjen hovedansvaret for bandekriminaliteten på Nørrebro. Det er et smart træk, idet han dermed hvidvasker politikerne og politiet, der ikke magter opgaven med at opretholde ro og retsorden i dette land.
Christian Lunøes og Niels Jespersens deprimerende beretninger om lovløsheden på Nørrebro udstiller et ynkeligt samfund, der har spillet fallit. Det mest elementære for en stat er jo, at den kan garantere sine borgeres fysiske sikkerhed. Den garanti kan den danske stat og politiet ikke længere give. Det er en hån mod danskernes retsfølelse, at de bliver tvunget fra hus og hjem på grund af muslimske bander, og en total falliterklæring for retssamfundet.