Muslimernes integration er langtfra i mål

At muslimerne er i arbejde eller har en lang uddannelse betyder ikke, at integrationen er i mål, skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i en kommentar i Berlingske.

”I mine øjne er integrationen i mål, når indvandrere og efterkommere fra den muslimske verden deler grundlæggende værdier med majoritetsbefolkningen i synet på kvinder, homoseksuelle, demokrati, Islams rolle i samfundet, ytringsfrihed og i det hele taget spørgsmål, hvor misforstået værdirelativistisk tolerance over for intolerance må afvises.

Andre væsentlige parametre for, om integrationen lykkes, kunne være, om man har netværk med majoritetsbefolkningen, behersker sproget, ikke oplever diskrimination ved jobsøgning. Desuden vil det være en god indikator, når gruppen ikke er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, og forskellige socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse, boligformer, pensionsopsparing etc. er bestemt også relevante”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)