Immigrationsspørgsmålet splitter EU gang på gang og har derfor potentialet til både at splitte EU på kort og længere sigt, skriver Børsen.
”Ceuta har vist vejen for alle med et ønske om at splitte Europa: Kan man puste effektivt til immigrationsdebatten har man et våben, som potentielt kan være langt stærkere end både droner og cyberangreb. Da det stod klart, at omkring 70.000 illegale immigranter havde forceret grænsen til EU – og i dusinvis mistet livet i forsøget – langede den danske statsminister Mette Frederiksen instinktivt sammen med sin italienske kollega Meloni ud efter Spanien og landets blødere linje på immigration. Statsministeren er blevet hårdt kritiseret for på den måde at gå Putins ærinde, fordi hun var med til at splitte EU.
Det er selvfølgelig indlysende at foretrække, at EU kan stå samlet og klart i sit svar på immigrationsudfordringerne. Men mens der er ret bred enighed om behovet for stærke ydre grænser, er der langt større forskelle, når diskussionen handler om, hvad der skal ske med immigranter, der først er inden for, som tilfældet i relation til Ceuta delvist kunne siges at være. Vi kan i de kommende måneder og år forvente nye immigrantsituationer ved EU’s grænser, og at episoder, hvor immigranter begår vold eller anden kriminalitet, pludselig eksploderer i omtale på sociale medier som en måde at påvirke dagsordenen frem mod afgørende valg i europæiske lande”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)