Tallene taler ifølge Berlingske deres eget tydelige sprog. De ikke-vestlige indvandrerkvinder er svære at få i arbejde, og trods en lang række initiativer fra skiftende regeringer er beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige indvandrerkvinder helt uforandret fra 2006 til 2016. 46 procent af dem er i beskæftigelse, fremgår det af de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er knap 50.000 kvinder fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i Danmark.
24NYT: Den optimistiske forskningsdirektør fra VIVE – Torben Tranæs – mener, at det er en oplagt ambition at få flere ikke-vestlige kvinder i arbejde.
I gamle dage var Torben Tranæs dog lidt mere realistisk end i dag. I februar 2016 udtalte han til Berlingske: ”Hvis integration var helt uprøvet, kunne man være optimistisk, men den er jo ikke uprøvet. Vi har prøvet så mange forskellige ting og lavet mange forskellige reformer, men vi har ikke fundet nogen trylleformular. Og det er svært at se, at vi pludselig skulle finde den nu”.
24NYT mener i øvrigt, at det er vildledende at anvende begrebet ”ikke-vestlige” indvandrerkvinder. Det er ikke de flittige vietnamesiske, kinesiske og filippinske kvinder, der er på offentlig forsørgelse, men muslimske indvandrerkvinder fra Mellemøsten og Afrika. Ret skal være ret.