I et interview med Sveriges Radio i weekenden oplyste Sveriges vicepolitichef, Mats Löfving, at bestemte familieslægter står for majoriteten af den kriminalitet, der begås i landet.
”Lige nu har vi mindst 40 slægtsbaserede kriminelle netværk i Sverige, såkaldte klaner. De er kommet til Sverige, påstår jeg, entydigt med det formål at organisere og systematisere kriminalitet”, sagde Mats Löfving.
Ikke overraskende er forholdene i Danmark tæt på de svenske tilstande. Ifølge flere lokalpolitikere er det ikke kun i ghettoområdet Motalavej i Korsør, at muslimske klanfamilier er et problem.
Der hersker nemlig lignende tilstande i landets største byer, hvor få kriminelle familier bekriger hinanden og hærger socialt udsatte områder. F.eks. i Odense, hvor Vollsmosegruppen og Korsløkkegruppen har ligget i krig med hinanden i flere år.
Alle – boligselskaber, politikere og kommuner – ved det, uden at der er lavet en samlet strategi for at bryde de muslimske familiekonflikter. Og derfor breder lovløsheden sig flere steder i Danmark.
Det starter med, at hele familien, slægten eller klanen opfostrer deres børn til at overtage styringen af den kriminelle organisation. Børnene har ingen ambitioner om at blive en del af samfundet, men derimod ambitioner om at overtage kriminaliteten.
Hvis man vil vide, hvordan det ender, skal man kaste et blik på mafiaens historie i USA. Det begynder med de mest primitive former for kriminalitet som bandekrige, gruppevoldtægter, likvideringer på åben gade, bombesprængninger, bilafbrændinger, stenkast fra broer over motorveje, skyderier o.lign.
Men efterhånden som flere unge fra det kriminelle miljø får uddannelse og jobs i de politiske partier, statsadministrationen, på lokalpolitisk niveau samt i erhvervslivet, forvandles den primitive kriminalitet gradvis til ”white collar”-kriminalitet.
I Sverige infiltrerer de muslimske kriminelle allerede det politiske liv, især på lokalpolitisk niveau, og tager gradvis magten fra de svenske myndigheder. Også i Danmark overdrager staten langsomt sine magtbeføjelser til muslimerne.
Det siger sig selv, at for de muslimske kriminelle er der på sigt flere penge i kontrollen med den offentlige styring i kommunerne og staten herhjemme end der er i primitive former for kriminalitet.
André Rossmann