Muslimske lande roser dansk koranlov

Den stærkt kritiserede koranlov har fungeret som stærk afskrækkelse, siger den internationale samarbejdsorganisation for muslimske lande, OIC. Organisationen roser Danmark for at ”beskytte religiøse følelser” og siger, at koranloven har påvirket dens forhold til Danmark ”positivt”, skriver Berlingske.

”Det var netop OIC, der lagde pres på den danske regering ved på et ekstraordinært møde sidste år at fordømme afbrændingerne og opfordre sine medlemslande til at ’træffe fælles og overensstemmende forholdsregler for at hindre gentagelser, hvor kopier af Koranen vanhelliges’.

Nu viser nye tal, at koranloven har været i brug forsvindende få gange de seneste 365 dage. Således er der sammenlagt rejst sigtelser i otte sager mod samlet seks personer, men ingen er blevet dømt, ingen er blevet tiltalt, og ingen har fået bøder.

OIC udtaler, at ’koranloven tjener som en stærk afskrækkelse og symbolsk erklæring mod religiøst had. Den potentielle toårige fængselsstraf for overtrædelser er en proportional reaktion, der sender et klart budskab om alvoren af sådanne provokerende handlinger’. OIC ser gerne, at andre nationer indfører lignende love”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)