I den britiske by Rotherham misbrugte 426 pakistanske mænd i en halv generation ca. 1.500 piger, og politiet nægtede at gøre noget. Det skriver Berlingske.
Politiet foretrak voldtægter frem for retssager, fordi mændene var pakistanske og politiet ville ikke risikere etnisk uro eller beskyldninger om racisme.
24NYT: I Danmark har den politiske klasse igennem årene tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser. Den dag i dag fortier og hemmeligholder de etablerede medier gerningsmændenes etnicitet og andre oplysninger, der måtte stille dem i dårligt lys.
Årsagen er den samme som i Rotherham og andre britiske byer – en misforstået berøringsangst, som gør, at myndighederne og medierne vælger at holde hånden over kriminelle muslimer.
Her kommer tre eksempler på, hvordan danske medier fortier kriminelles etnicitet.
I en notits, som Berlingske bragte den 27. nov. 2018, kunne man læse følgende:
“Syv unge mænd i alderen 16 til 20 år blev i går ved Retten i Glostrup dømt for at have begået et groft overfald på to mænd i august. Volden fandt sted på Taastrup Station, hvorefter de to ofre blev efterladt hjælpeløse på togskinnerne. Den ene har i dag varige mén efter overfaldet. En af de tiltalte er blevet idømt ti måneders fængsel og udvisning, mens to andre dømte har fået en advarsel om udvisning. Det oplyser advokat Mie Sønder Koch, der er forsvarer for en af de i alt otte tiltalte i sagen”.
Det er kun ordet ”udvisning”, der afslører, at gerningsmændene er muslimske indvandrere.
I maj 2019 forsøgte DR at skjule, at en læge, som var anklaget for at have bedøvet og voldtaget to kvinder, var udlænding. DR’s journalist Emma Toft har i sin artikel om sagen ikke skrevet, at der var tale om en læge med indvandrerbaggrund – det skulle læserne gætte sig til. Det var først langt nede i artiklen, at man kunne læse, at der sad “en tolk” ved siden af den voldtægtssigtede læge.
I forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen kunne samtlige danske medier den 14. august 2019 berette, at ”to svenskere var sigtet”. TV2 News omtalte gerningsmændene som ”svenskere”, selv om man samtidig sendte et interview med en iraner, som sagde, at den ene gerningsmand arbejdede i familiens pizzaria.
Først få dage efter eksplosionen ved Skattestyrelsen afslørede Berlingske, at det af retsdokumenterne sort på hvidt fremgik, at gerningsmændene ”sandsynligvis havde anden etnisk baggrund end svensk”. Man skal her bemærke ordet ”sandsynligvis” – for selv om gerningsmændene havde arabisk klingende navne, antydede Berlingskes Mathilde Graversen og Tobias Reinwald stik imod sund fornuft, at gerningsmændene var etnisk svenske.
Man kan lyve ved direkte at lyve, men man kan også lyve ved ikke at fortælle hele sandheden. Det er præcist det, de etablerede danske medier gør, når de hemmeligholder kriminelles etnicitet.