Flere tusinde muslimske barnebrude har fået deres ægteskab blåstemplet af de danske myndigheder, og religiøse vielser af mindreårige foregår stadig i Danmark, siger Kefa Abu Ras, der er talskvinde i foreningen Søstre mod vold og kontrol, til Berlingske.
”Pigerne føler sig ofte fanget i ægteskabet, da imamerne sjældent vil opløse det, hvis pigen ønsker skilsmisse. Nogle af pigerne går i skole eller på gymnasiet, mens de er gift og bliver gravide, men myndighederne reagerer ikke. Der er stadig en del berøringsangst fra myndighedernes side, som er meget forsigtige og i tvivl om, hvad de kan tillade sig i forhold til muslimske familier.
Louise og Fatima skal imidlertid behandles ens i Danmark. Loven gælder også for muslimske piger.
Det er både imamer i de godkendte muslimske trossamfund og uautoriserede imamer, der foretager de ulovlige vielser i Danmark, men ingen kan holde dem ansvarlige for det, fordi de går under radaren”.