Myndighedernes svigt rammer borgerne i Silkeborg

Torsdag den 7. august sendte boligforeningerne AB og AAB i Silkeborg SMSer ud til beboerne på Lupinvej og Resedavej for at få dem til at benytte sig af coronatestbussen i området, skriver Berlingske.

SMSerne blev udelukkende sendt ud på dansk. I boligforeningerne forventer man nemlig, at beboerne selv sørger for at få oversat til et andet sprog end dansk, hvis det er nødvendigt.

Sagen er imidlertid, at i indvandrertunge områder er der flere, som ikke mestrer det danske tilstrækkeligt til at modtage en dansk SMS og afkode den. Og så går vigtige informationer tabt.

Det møder kritik fra Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder: ”De nationale myndigheder bør sikre, at alle borgere i forbindelse med en sundhedskrise, som den vi aktuelt befinder os i, får forståelig information. Uanset deres nationalitet og hvilket sprog, de forstår. Jeg er i tvivl om, hvor meget man kan smide ansvaret over på de lokale boligforeninger. Man er simpelthen nødt til at forstå, at det ikke er tilstrækkeligt bare at oversætte information, fordi barriererne i modtagergruppen også handler om manglende uddannelsesniveau og evne til at indoptage kompliceret stof”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)