Myten om den danske lykke (2022)

For femte år i træk er borgerne i Finland kåret som verdens lykkeligste folk. Det fremgår af den nye statistiske opgørelse foretaget af Gallup i mere end 150 lande for FN’s World Happiness Report 2022. Det var en position, som tidligere i mange år tilhørte Danmark, men danskerne må i 2022 nøjes med anden plads. Danmark er således et af verdens lykkeligste lande efter den målingsmetode, som Gallup og FN benytter.

Kan man stole på meningsmålinger?

Man bør være forsigtig med, hvordan man “læser” meningsmålinger, fordi de kan fortolkes forskelligt afhængigt af, hvordan man spørger. Søger en måling af afdække f.eks. vælgernes opbakning til skattereformer og spørger til noget så abstrakt som uspecificerede “skatter”, ved respondenterne ikke, hvad der menes. Ikke fordi de ikke ved, hvad skat er, men fordi der er mange forskellige slags skatter, og fordi forståelsen af, hvad der spørges om, og hvordan det kan påvirke én selv, kan påvirke svaret. En vælger kan ønske, at nogle skatter øges (f.eks. arveafgift eller moms), mens andre sænkes (f.eks. indkomstskatter eller boligskatter). Det er meget få vælgere, der er tilhængere af, at alle skatter og afgifter skal sænkes, og nok endnu færre, der ønsker, at alle øges. Det samme kan siges om “velfærd”, der helt bogstaveligt kan betyde alt mellem himmel og jord.

I betragtning af, at ensomhed, stress, angst, depression, selvmord og lykkepiller er blevet en dansk folkesygdom, må det undre, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande. Forklaringen må være, at når danskerne i de meningsmålinger, som Gallup har gennemført for FN, svarer, at de er lykkelige, skyldes det, at kun de færreste har lyst til at indrømme, at der er noget grundlæggende galt med deres land, og at de faktisk mistrives og er ulykkelige. Folk er typisk ikke meget for at sige noget ufordelagtigt om deres eget land, når det er fremmede, der spørger.

Hvad er det konkret Gallup måler?

Deltagerne i den lykkemåling, som Gallup har udført for FN, er blevet bedt om at svare på, hvor lykkelige de er. Lad os zoome ind på 4 af de 6 parametre, som indgår i Gallups undersøgelse af nationernes lykkefølelse, og hvor Danmark er en topscorer:

Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger

Udgangspunktet for denne parameter er, at hvis man dividerer et lands BNP med det totale antal indbyggere, får man en god indikation af, hvor lykkelige indbyggerne er, eftersom der er en tæt sammenhæng mellem et lands velstandsniveau og indbyggernes lykkefølelse. Virkeligheden er, at nok er det danske BNP det 14.-største blandt 195 lande (jf. CIA World Factbook), men det danske privatforbrug er kun nummer 24. Det er således ikke kun USA, Norge og Schweiz, hvor folk er rigere, men også steder som Australien, Storbritannien, Taiwan, Tyskland og Østrig, hvor den private levestandard er højere. Selv om danskerne har høje lønninger i absolutte tal, er de fattige målt på deres forbrugsmuligheder. Skattetrykket medfører, at selv folk med lave indkomster må aflevere næsten 60 pct. i skatter og forbrugsafgifter. Og for højtlønnede ryger den samlede beskatning op på svimlende 70 pct. – når man både tager skatter og forbrugsafgifter med. Hertil kommer, at priserne på forbrugsvarer i Danmark ligger 39 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed de højeste i EU. Facit er, at til trods for det høje BNP er danskernes købekraft meget mindre end den er i resten af EU. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på privat levestandard og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Socialt sikkerhedsnet

Udgangspunktet for denne parameter er, at der er en tæt sammenhæng mellem et højt socialt sikkerhedsnet og folks lykkefølelse. Virkeligheden er, at selv om danskerne har adgang til skattefinansierede velfærdsydelser, er velfærdsstaten ved at krakelere med det resultat, at der i befolkningen er en stor og voksende utilfredshed med både uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, ældreplejen og arbejdsformidlingen – for blot at nævne de vigtigste velfærdsområder. Om jobcentrene har Berlingske f.eks. skrevet følgende: ”Venstre og Socialdemokratiet har år for år bygget oven på et system med 94 jobcentre, der fremstår uoverskueligt, ineffektivt og menneskefjendsk. Jobcentrene et bureaukratisk og kostbart babelstårn, som har en tendens til at umyndiggøre folk, som fratager dem deres eget initiativ, og som byder på så mange eksempler på meningsløs og ydmygende aktivering, at man tror det er løgn. Måske var alle bedst er tjent med, at tårnet blev revet ned og bygget op helt forfra”. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på ”socialt sikkerhedsnet” og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Forventninger til levetid

Udgangspunktet for denne faktor er, at der er en tæt sammenhæng mellem befolkningens generelle sundhedstilstand og lykkefølelse. Selv om Danmark opnår en høj score i Gallups undersøgelse, har det i flere årtier været velkendt, at danskerne dør før borgere i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Middellevetid er det bedste mål, vi har for en befolknings generelle sundhedstilstand. Og her ligger Danmark rigtig dårligt. I intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark. Mens borgerne i de længst levende lande kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskerne blot forvente at blive 80,9 år. Efter Danmark kommer alene østeuropæiske lande som Tjekkiet, Kroatien, Estland og Polen. I 1960 havde Danmark den 4. længste middellevetid i hele verden. I 2022 – nummer 28. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på ”forventninger til levetid” og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Opfattelse af korruptionen i det offentlige

Udgangspunktet for denne parameter er, at jo mindre korruption i den offentlige sektor, et land vurderes at have, des større lykkefølelse i befolkningen. Når danske respondenter svarer på spørgsmål om korruptionsniveauet i Danmark, sker det uden tvivl med Transparency Internationals korruptions-rangliste in mente. Hvad danskerne ikke er klar over er, at Transparency Internationals målinger tager udgangspunkt i danske ”landeeksperters” vurderinger af korruptionsniveauet i Danmark. Selv om det ikke kan dokumenteres, er det nærliggende at antage, at danske eksperter har det med at tegne et billede af korruptionsniveauet i Danmark, der er så positivt som muligt. Det må være forklaringen på, at Danmark på trods af den omfattende korruption, der findes i den offentlige sektor, år efter år får en høj score som verdens mindst korrupte land og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Lykken er en rejse

Hvert år flytter 40 mio. amerikanere, svarende til ca. 12 pct. af den amerikanske befolkning, og i hele sit liv flytter en gennemsnitlig amerikaner ca. 12 gange. Det kan være tvunget af nødvendighed, men det kan også være, fordi det er en del af den amerikanske drøm. I USA findes der altid et lykkeland, hvor græsset er grønnere, og der må amerikanerne rejse hen og prøve lykken. For amerikanerne er lykken nemlig ikke en tilstand, men en rejse. Lykken er ikke nu, lykken er i morgen.

Men selv om USA typisk ligger og roder omkring plads nr. 20 i FN’s lykkemålinger, betyder det ikke, at amerikanerne er mindre lykkelige end danskerne. Amerikanerne tror nemlig, at de i morgen vil blive endnu lykkeligere end i dag, hvorimod danskerne vil helst være lige så lykkelige som de var i går og forgårs. Her skal ikke ændres noget, her skal ikke storjusteres, højst kun finjusteres. Et dansk lykkeland er med andre ord et land, hvor græsset altid er det samme, og hvor vinden altid står stille.

Danskerne forveksler slap hygge med lykke

De store Eurobarometerundersøgelser, som har kortlagt danskernes lykke-dna, viser, at danskerne har lave forventninger til tilværelsen. Det er nemlig let at kalde sig lykkelig, hvis bare man sætter forventningerne tilstrækkeligt ned.

Tilbud i Netto, styr på økonomien, nyt samtalekøkken, arbejdsdagen og indkøb overstået, familien samlet foran fjernsynet – det er den danske lykke. Danskernes lykke beror på beskedne behov, minimale forventninger til livet og ingen drømme. Livet i Danmark bliver sjældent intenst og berusende, drømme og begejstring udebliver og folk stiller sig tilfreds med de små dagligdags ting.

Lykken er at få, hvad man vil have, at få sine ønsker opfyldt. Men i Danmark sætter man standarden så lavt, at man forveksler det bundjævne liv og slap hygge med drømme og lykke. Danskernes lykke bunder med andre ord i manglende drømme og ambitioner. Man skal ikke skille sig ud, ikke for meget, for man kunne jo komme galt afsted. Man må have fødderne på jorden, det skal man. Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får. Alting med måde, vi ved hvordan det ellers kan gå. Sådan er det og det er jo godt nok.

Professor i sociologi, Peter Gundelach, der står bag en omfattende kortlægning af danskernes værdier, mener, at for danskerne er deres smalle selvtilfredshed lig med et lykkeligt liv. Det forklarer han således:

”Den høje danske (selv)tilfredshed er resultatet af forholdet mellem, hvad danskerne ønsker, og hvad de får. Jo mere man får det, man gerne vil have, jo mere tilfreds man er. Så hvis man ikke har de store ambitioner, skal der heller ikke meget til at opfylde dem.

Den moderne danske nationalkarakter er rundet af, at vi efter en række krigsnederlag blev en småstat, hvor man ikke kunne gøre store armbevægelser. På den måde er vi måske kulturelt betinget for lavere forventninger end andre befolkninger i andre lande. Og derfor er vi mere (selv)tilfredse og magelige end alle andre”.

Det er svært at se danskerne som verdens lykkeligste. Men hvis danskerne virkelig er verdens lykkeligste, så er de ekstremt dygtige til at skjule det og smile gennem de høje danske selvmordsrater, mistrivsel, alkoholmisbrug og forbrug af lykkepiller.