Site icon 24NYT

Når Jennifer at redde sin søster, før det er for sent?

Den svenske politiinspektør og forfatter Simon Häggström er tilbage med endnu en krimi baseret på sine erfaringer fra de Stockholmske gader.

Amanda stikker af fra sin voldelige kæreste og ender alene på gaden i Stockholm. En sen aften bliver hun udsat for et overgreb og får uventet hjælp fra en mand, der pludselig dukker frem af skyggerne. Hun forelsker sig i sin beskytter, men hvem er han, og hvorfor hjælper han hende?

Markus Lundström og Natalia Volotkova fra menneskehandelsgruppen modtager et opkald
fra Jennifer, en pige, de kender fra en tidligere sag. Hun er bekymret for sin storesøster, og politiet lover at undersøge sagen. Det lykkes dem at finde Amanda og de forstår straks, at hun er fanget i en verden fuld af pornografi, prostitution og stoffer.

Da politiet sidder fast, indser Jennifer, at hun er den eneste, der kan redde sin søster – men det bliver hurtigt en mission på liv og død.

Simon Häggström kommer til Krimimessen i Horsens i marts.

Om I skyggen: ”Hold nu fast en god krimi! Jeg fløj gennem siderne.”
– Bogblogger.dk

Om forfatteren: Simon Häggström er en svensk forfatter og politiinspektør og har igennem 11 år specialiseret sig i at bekæmpe prostitution og menneskehandel. Han arbejder som city-betjent i Stockholm og har skrevet to meget omtalte fagbøger, Skuggans lag (2016) og Nattstad (2017). Han debuterede på dansk med romanen Udnyttet (2022) efterfulgt af I skyggen (2023) i serien om menneskehandelsgruppen.

Om bogen: Udkommer 8. februar I Originaltitel: Systrarna och ensamheten I Genre: Krimi I Vejl. pris: 269,95 I Format: Indbundet med smudsomslag I Sider: 379 I Oversætter: Randi Bjerre Høfring I ISBN: 9788743515890

Exit mobile version