Nabokovs mesterværk for første gang nogensinde i dansk oversættelse

Nabokovs vidunderligt komplekse og intrikate roman Bleg ild er nu endelig mulig at læse i dansk oversættelse ved Niels Lyngsø. Her er der tale om en roman, der i virkelig høj grad har manglet på det danske marked, og som det derfor er en særligt stor glæde at sende ud til de danske læsere.

Bleg ild udkom oprindeligt i 1962 og betragtes af mange, som Vladimir Nabokovs bedste roman. Således lå den på førstepladsen, da den amerikanske kritiker Larry McCaffery publicerede listen 20th century greatest hits: 100 english-language books of fiction i 1999 (Ulysses på 2. pladsen og Gravity’s Rainbow som nummer 3).

Bleg ild er tilsyneladende en kommenteret udgave af et 999 linjer langt digt af den amerikanske digter John Shade, der døde for nylig. Men intet er, som det giver sig ud for i den intrikate forfatter Nabokovs måske mest intrikate roman, og Shades nabo Charles Kinbote, som har stået for redigeringen af langdigtet, tager sig stadig mere mystisk ud, som læsningen skrider frem.

Handlingen i Bleg ild lader sig ikke let forklare, den skal opleves, når den åbner sig og udfolder sig og skaber en fortælling og en prosa, der på samme tid er kompleks og tindrende klar, og som kan og bliver diskuteret i årevis. Det er et vidunder af en roman, der synes at bevæge sig helt ved egen kraft.
Jeg er i stand til dét, som kun en sand kunstner kan – gribe åbenbaringens glemte sommerfugl i flugten, abrupt give slip i den vanemæssige forestilling om tings eksistens, se verdens vævning og denne vævnings trend og islæt.” (citat fra bogen)

Vladimir Nabokov blev født i Sankt Petersborg i 1899 og døde i Schweiz i 1977. Hans familie blev tvunget til at forlade Rusland efter revolutionen, og han levede størstedelen af sit liv i eksil. Efter at have skrevet ni romaner på russisk skiftede han sprog til engelsk og vandt stor berømmelse, ikke mindst for romanerne LolitaPnin og Bleg ildBleg ild udkom oprindeligt i 1962.

LÆS OGSÅ:  Tag på svampejagt med Niki Sjölund

Sagt om Pale fire, som Bleg ild er en oversættelse af:

”Den sikreste demonstration af hans eget geni.”

– Harold Bloom

”Nabokovs mest perfekte roman.”

– Brian Boyd, Nabokov-ekspert

Fakta om bogen:

Bleg ild
Forfatter: Vladimir Nabokov
Oversætter: Niels Lyngsø
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740659191
Sidetal: 344
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 15. juni 2021

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)