Site icon 24NYT

Narkokørsel

Arkivfoto. Foto: Niclas Jessen

Narkokørsel og besiddelse af narkotika – Høvevej, Asnæs – Odsherred

Kl. 21.25 lørdag sigtede politipersonale fra den lokale nærpolitienhed i Asnæs en 33-årig mand fra Kalundborg for narkokørsel i en personbil, som han førte ad Høvevej i narkotikapåvirket tilstand og medbringende flere unge som passagerer.

Narkometertesten indikerede, at føreren var påvirket af kokain under kørslen, hvorefter han blev kortvarigt anholdt med henblik på udtagelse en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Politiet foretog også en ransagning af bilen, hvorved politiet fandt en 17-årig ung mand fra Kalundborg i besiddelse af 0,3 gram kokain gemt i en cigaretpakke samt yderligere to poser med i alt 1,7 gram kokain. Kokainen blev beslaglagt hos den 17-årige i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer for hans vedkommende.

Den 17-åriges værge blev underrettet om sagen, ligesom politiet har udfærdiget en rapport til de sociale myndigheder om omstændighederne og sigtelsen mod ham.

Exit mobile version