I vrede og bekymring over konsekvenserne af den massive muslimske indvandring og presset fra globaliseringen har millioner af europæiske vælgere flyttet sig fra de etablerede partier og søgt mod nye protestbevægelser og partier.
I Italien består en ny regering af to nationalkonservative, hvor især Lega kræver en hård kurs mod strømmen af mellemøstlige og afrikanske migranter, som krydser Middelhavet. I Østrig, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Norge sidder nationalkonservative partier enten på regeringsmagten eller indgår i koalitioner. I søndags har Sverige med Sverigedemokraternes valgsejr oplevet et dramatisk ryk til højre.
De nationalkonservative partier i EU gør klar til det kommende valg til EU-Parlamentet i maj 2019. Det er en chance, der kun kommer hvert femte år, og som bl.a. kan give de nationalkonservative stor indflydelse på EU’s indvandringspolitik. Nu er det ikke længere ”Frexit” eller ”Nexit” i Holland, der udpeges som den største trussel mod EU, men derimod den nye nationalkonservative blok, der forsøger at reformere unionen indefra. Læs mere her.