Trods skåltaler og enorme beløb på papiret er Danmark ikke rigtig kommet i gang med de bebudede forsvarsinvesteringer og anskaffelser. Man kan jo ikke anskaffe luftforsvar og andet militært udstyr fra den ene dag til den anden. Selv om det bevilgede beløb – 200 mia. kr. – er stort, vil det tage 5-7 år, før pengene er blevet konverteret til en ny brigade af soldater og nyt militærisenkram.
Det bliver også en udfordring at skaffe de ekstra hænder, som skal lære de nye værnepligtige op og som skal kunne udgøre den kommende brigade. I 2022 forlod næsten 1.769 personer Forsvaret. I 2023 var tallet 1.606. Den store personaleafgang er en veritabel ”bombe” under Danmarks planlagte oprustningsindsats. I yderste konsekvens kan personalemangel betyde, at de massive investeringer i kampfly, luftforsvar og krigsskibe ikke får nogen stor effekt.
Hertil kommer, at de 2.300 medarbejdere i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ikke er i stand til at absorbere alle de milliarder, der er bevilget. FMI er nemlig designet med en vis produktionskapacitet. Antallet af hænder kan omsættes til, hvor meget organisationen kan købe for og hvor mange projekter der kan gennemføres. Ethvert af FMI’s større indkøb lægger beslag på talrige arbejdstimer fra specialister og jurister, som skal sikre, at soldaterne får det bedste udstyr, skatteborgerne får mest muligt for pengene og de kringlede udbudsregler overholdes, så det ikke ender med opslidende og dyre klageprocesser.
FMI, som indkøber alt fra dyrefoder til avancerede våbensystemer, er kolos på lerfødder, der ikke er i stand til at anskaffe reservedele til tiden, hvilket betyder, at soldaterne mangler udstyr til de opgaver, som de skal løse. Og når udstyret er anskaffet, skal det også implementeres, og det er også et problem. Det eksisterende Forsvar, som lige nu har svært nok ved alene at holde sig oprejst, har hverken kræfterne og personellet til at integrere nye komplicerede kapaciteter.
Miseren bekræftes i en ny rapport om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, udarbejdet af Deloitte. Ifølge rapporten bruger FMI’s ansatte for megen tid på uproduktive møder og har for mange mennesker ansat, som ikke “understøtter kerneopgaverne tilstrækkeligt”.
Danmarks oprustning har derfor lange udsigter. Hvilket er dårligt nyt for NATO og godt nyt for Rusland.
André Rossmann