USA’s kommende præsident Donald Trump erklærede tirsdag, at medlemmerne af NATO-alliancen bør bruge 5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar, hvilket er en enorm stigning fra det nuværende mål på 2 pct. De europæiske NATO-lande afviser Trumps krav. Flere analytikere mener, at kravet om et NATO-bidrag på 5 pct. er et bevidst højt forhandlingsudspil, og at Trump muligvis vil nøjes med 3 pct.