Site icon 24NYT

Nattelivsplan i København skrottes af flertal uden om kulturborgmesteren 

fest

Nu skrotter et bredt flertal i Borgerrepræsentationen det omdiskuterede udkast til en ny restaurations- og nattelivsplan som kultur og fritidsborgmesteren præsenterede tirsdag i forrige uge. 

Det sker på et møde i kultur og fritidsudvalget 17. marts, hvor udkastet til restaurations- og nattelivsplanen er på dagsordenen. I udkast til den nye plan står der, at der skal laves et stop for bevillinger efter klokken 24 i Indre By, Indre Nørrebro, Indre Vesterbro og Christianshavn. Et stop der også skal gælde ved fornyelser og overdragelser og derfor de facto vil afvikle nattelivet i disse bydele.

Der er mange gode elementer og forslag i nattelivsplanen. Men de bliver desværre fuldstændig overskygget af den usikkerhed, der bliver skabt om fremtidens natteliv. Derfor må vi få ændret de ting, der handler om bevillingerne, inden vi kan se på planen som helhed. Det nærmer sig verdens dårligste timing, at sende sådan et udkast ud i den nuværende situation, og hvor byen trænger til at få nattelivet tilbage.

På mødet vil Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og Dansk Folkeparti derfor stille følgende ændringsforslag:

At udkast til restaurations- og nattelivsplan tilbagevises til fornyet behandling med henblik på at forvaltningerne udarbejder et nyt 1.udkast til politisk udvalgsbehandling. 

Motivation: 

Det udkast der har været præsenteret rammer helt skævt ved at være fokuseret på restriktioner med økonomisk usikkerhed og urealistisk nedlukning af festen kl 24. Det er i en tid hvor samfundet sukker efter at kunne gå ud igen og hvor alle aktører i restaurations og nattelivet, der skal levere det gode miljø at gå i byen i, er helt i knæ og kæmper for deres overlevelse på grund af Corona.

Det er ikke tid til at introducere yderligere stramninger ift lukketider og bevillinger, men i stedet tid til at understøtte den gode genåbning med udviking af et bedre gå i byen miljø hvor der er færre gener fra støj, tis, knuste glas og affald, diskrimination, narko, vold, Soundboxes og partybusser. Der skal slås hårdt og konsekvent ned på de uansvarlige restauratører som gentagende gange skaber problemer med støj og møg for deres naboer, mens vores natteliv skal bygge på den gode fest indendørs på byens ansvarlige beværtninger.

Den udviking kan vi kun skabe sammen med nattelivets restauratører, detailhandel og myndigheder med inddragelse af naboer, nattelivets primært unge gæster og andre parter i nattelivet. Planen bør finde en form og ramme hvor parterne formulerer fælles forpligtende mål, tiltag og finansieringsforslag.

Dansk Folkeparti’s spidskandidat til Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky siger:

“Det gælder nu om at få bremset det vilde samarbejde mellem Enhedslisten’s Borgmester Ninna Hedeager Olsen og Alternativets Kulturborgmester Franciska Rosenkilde, som har været sammen om at komme med uspiselige forslag om, at København’s natteliv skal lukke ned klokken 24. Det vil gøre byen helt død fra midnat og vil betyde massevis af lukning og konkurser af bar’er, natklubber og restauranter. Vi skal have en fornuftig nattelivsplan. Selvfølgelig. Og der skal naturligvis tænkes på såvel beboere som nattelivsgæster, men ikke total nedlukning”, understreger Finn Rudaizky.

Exit mobile version