Nazismens og kommunismens massemord

Auschwitz-Birkenau var en af nazismens dødslejre. Her blev 1 mio. jøder myrdet. Den danske historiker Peter Langwithz Smith har med sin bog ”Dødens bolig, Auschwitz-Birkenau” skrevet et monumentalt værk om lejren, dens bødler og ofre. Det skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.

Auschwitz-Birkenau var en del af et vidt forgrenet lejr-system, som er grundigt beskrevet i den seneste bog om nazisternes lejrverden: Nikolaus Waschsmanns »KL: A History of the Nazi Concentration Camps« (2015).

Opbygningen af disse lejruniverser var ikke kun noget, nazisterne anvendte utrolige ressourcer på, for samme opbygning foregik i Sovjetunionen, hvor Gulag-verdenen også var en verden af tortur og død, som man kan læse om i bl.a. Anne Applebaums oversatte bog »Gulag« eller prof. Bent Jensens bog »Gulag og glemsel« (2002).

I Kina foregik en lignende opbygning af et kolossalt fangelejrsystem Laogai, der til dels eksisterer endnu.

Auschwitz-Birkenau var på sin vis værre og anderledes end andre fangelejre, men på andre områder ganske lig lejre i de kommunistiske lande. Spørgsmålet rejser sig, hvordan Auschwitz-Birkenau adskilte sig fra de andre lejre, og til det siger Peter L. Smith til Berlingske: ”I de andre lejre blev fangerne hovedsageligt arbejdet og sultet til døde. I Auschwitz-Birkenau oprettede man produktionsanlæg til udryddelse af mennesker, hvilket gør lejren unik”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)