En Facebook-bruger skriver:
“Jeg er ikke så nederdrægtig at jeg fryder mig over Nedim Yasars død, men med hans egen brutale bandefortid in mente må jeg indrømme at jeg er pænt ligeglad.
Jeg er til gengæld forarget over det følelsespornografiske mediehysteri der er fulgt i kølvandet efter mordet på Nedim Yasar, og de mange politikere der står i kø for at græde ud over den vold og elendighed, som lige netop de selv har påført landet.
Hvorfor er lige netop dette ene drab så ekstremt sørgeligt i forhold til de mange andre skud- og knivdræbte, som der aldrig er blevet ofret et eneste medfølende ord på?
Den 2. oktober 2016 blev den 21-årige Daniel Kristensen skud ned udenfor en kiosk i Emdrup. Daniel flygtede ind i kiosken, men de 4 gerningsmænd – alle indvandrere – fulgte efter og sendte yderligere en byge af skud imod Daniel. 2 uger senere døde Daniel Kristensen på Rigshospitalet af sine kvæstelser.
Daniel Kristensen var ustraffet og havde ingen bandemæssige relationer. Han passede sit job som postbud og boede sammen med sin kæreste der ventede deres fælles barn. Politiets eneste teori om hvorfor Daniel skulle dræbes, var at han nyligt skulle havde fået et par ret kedelige bekendtskaber, men det er aldrig blevet dokumenteret.
Daniel Kristensen var ikke det eneste offer ved den skudepisode. En 49-årig fuldstændigt sagesløs familiefar blev ramt at vildfarne kugler og faldt om på Emdrupvej. Han overlevede dog.
Der kom ikke et eneste medfølende ord fra nogen politikere til Daniels pårørende, hans kæreste og Daniels ufødte barn, og der kom heller ikke nogen lang medfølende kondolence fra Søren Pape, – der ganske vist ikke var justitsminister på daværende tidspunkt, men der er heller ikke kommet det efterfølgende til nogle af de mange andre ofre for regeringens fuldstændigt vanvittige multikulturelle eksperiment.
En af de meget få gange Lars Løkke – om nogen gange overhovedet – har vist medfølelse med et voldsoffer var da Søren Papes kæreste fik en syngende lussing, og en af de meget få gange hvor politikerne som helhed har taget volden alvorligt var da Morten Bødskov fik et enkelt knytnæveslag, men der kaglede de da også løs som en flok forvildede høns i flere dage.
Nedim Yasar var en rollemodel fordi han havde gennemført et exitforløb. En ung mand som Daniel Kristensen, der altid har levet en ordentlig tilværelse, dur ikke som rollemodel, men det burde ikke fjerne enhver empati over drabet på ham.
Nedim Yasar var offer for et game som han selv havde indladt sig på, og som han så udmærket kendte de eventuelle konsekvenser af. Man trækker sig ikke bare ud af en bande og er alt for åbenmundet om dem efterfølgende.
Der hviler et tungt ansvar på politikerne, – også selvom de nægter at se det i øjnene. Det er DEM – politikerne – der har lukket Daniels og Nedims mordere ind i landet, og det er deres forbandede pligt og ansvar at få ryddet op i det kaos de selv har skabt. Hændervridende jammer, tomgangssnak og dybtfølte kondolencer kan ikke gøre det.
Der skal handling til. Vi venter stadig……..”
…
