Halvdelen af de svenske kommuner er nødt til at forringe vilkårene for de mest udsatte.
Det står slemt til med økonomien i de svenske kommuner. 24NYT har tidligere rapporteret, hvordan godt 100 af Sveriges 290 kommuner er nød til at køre med underskud i 2020.
Det skyldes blandt andet, at kommunerne overtager ansvaret fra staten for udbetaling af sociale ydelser til indvandrere, efter at de har været to år i landet.
Befolkningsudskiftning
Mange steder er oprindelige svenskere begyndt at flygte ud af byerne til mere sikre omegnskommuner, mens indvandrere fra de omkringliggende ghettoer flytter ind i de smukke, historiske bykerner. Mange kommuner bliver dermed “udsultet” for produktive svenskere samtidigt med, at stadig flere arbejdsløse indvandrere kommer til.
En af de mange berørte byer er Filipstad, hvor integrationsansvarlig Jim Frölander fortæller:
“Vi udskifter befolkningen. Det kan man mene om, hvad man vil. Men det er fakta, som vi må forholde os til”, siger han ifølge SVT.
Flertallet kan ikke forsørge sig selv
Problemer med integrationen af indvandrere på det svenske arbejdsmarked understreges af en netop udkommet rapport fra det svenske Handels- og Forskningsinstitut.
Den peger på, at kun 37 procent af landets indvandrere formår at tjene minimumslønnen på ca. 15.000 danske kroner efter 15 år i landet.
Resten forsørges helt eller delvist af de svenske skatteydere.
8 ud af 10 skærer ned
Den økonomiske krise i kommunerne betyder, at 80 procent af dem er nød til at skære i velfærden fra næste år. 46 procent af de 290 kommuner er så hårdt ramt, at de endda er nød til at skære i hjælpen til handikappede, fortæller SVT.
Kommunalchef i Bengtsfors Göran Erikson peger på to årsager:
“Vi har været gavmilde og taget mod mange udlændinge, men der er også et demografisk problem. Vi har en aldrende befolkning”, siger han til SVT.
Danmark er også ramt
Også i Danmark koster ikke-vestlig indvandring penge, som ellers kunne være blevet brugt på velfærd, skattelettelser og klima-politik.
Ikke-vestlig indvandring koster danske skatteydere 30 milliarder kroner om året. Det er vel og mærke, når man har trukket indtægter fra skat fra.
30 mia. kr. svarer til cirka én Storebæltsbro eller fem supersygehuse årligt.
Flere udgifter
De 30 mia. kr. bruges på overførselsindkomster, uddannelse, retssystemet og sundhedsvæsenet til ikke-vestlige indvandrere. Dertil kommer udgifter forbundet med højere forsikringspræmier og tab af boligværdi, når ikke-vestlige begynder at fylde i nabolaget.
Stigende udgifter til terrorsikring, offerrådgivning, kvindekrisecentre, bevogtning af jødiske steder og specialundervisning i folkeskolen er heller ikke medregnet i de 30 milliarder, selvom de til dels er relateret til ikke-vestlig indvandring og deres relativt mange efterkommere.
1225 år at integrere
En rapport fra CEPOS fra 2009 kiggede nærmere på udgifterne til indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i Danmark. Den viser, at den årlige nettoudgift til en indvandrer fra et mindreudviklet land i Danmark er 29.600 kr. Det løber op i to millioner kroner på 67 år.
For 2. generation er udgiften faldet til 29.000 kr.
Fortsætter tendensen vil det tage 49 generationer eller ca. 1225 år, førend ikke-vestlige indvandrere i Danmark er så godt integrerede på arbejdsmarkedet, at de ikke længere giver underskud.