Netværksmøder sætter fokus på udvikling af småskalturisme i ny destinationsstruktur

Danmarks nye destinationsselskaber skal styrke turistindsatsen til gavn for vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Tre netværksmøder sætter fokus på, hvordan mikroturismevirksomheder kan udvikle produkter, optimere salg og markedsføre deres tilbud sammen med destinationerne.

I landdistrikterne er der en del mikroturismeerhverv i form af små overnatningssteder, lokalt guidede og tilrettelagte naturoplevelser samt lokale spisesteder. Disse lokale, turismetilbud tiltrækker hvert år en del turister, men der er plads til endnu flere.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at mikroturismen stadig rummer et uforløst vækstpotentiale, der kræver fokus og understøttelse, hvis det skal forløses. Derfor er fællesrådet igang med et udviklingsprojekt, der er støttet af bl.a. Erhvervsstyrelsen og Vejle Kommune.

I forbindelse med projektet har der været afholdt en række netværksmøder for virksomheder og turismeaktører på landet. Møderrækken fortsættes i juni, hvor fokusset bliver på, hvordan mikroturismen kan udvikles i samarbejde med de nye destinationsselskaber. Derfor deltager Danske Destinationers formand Jens Müller, som også er direktør for Destination Sjælland, i møderne med et kort oplæg.

Netværksmøderne afholdes virtuelt på følgende datoer:

  • Tirsdag den 9. juni, kl. 15.00 – 17.00: Netværksmøde om markedsføring. Læs mere og tilmeld dig her
  • Mandag den 22. juni, kl. 15.00 – 17.00: Netværksmøde om produktudvikling. Læs mere og tilmeld dig her
  • Mandag den 29. juni, kl. 11.00 – 13.00: Netværksmøde om salgsoptimering. Læs mere og tilmeld dig her

Alle interesserede turismeaktører, kommuner og landsbyer er velkommen til at deltage.

LÆS OGSÅ:  Danmark øger kriseniveauet og erklærer early warning på gas

Projektet skal bl.a. munde ud i, at der etableres et Partnerskab for Mikroturisme, bestående af såvel offentlige som private aktører inden for turismefremme og landdistriktsudviklng.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)