Som en del af krisehåndteringen under Corona blev håndværkerfradraget midlertidigt forhøjet i 2021. Ifølge nye tal fra Skatteministeriet steg anvendelsen af håndværkerfradraget dermed fra 3,5 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021.
Danskerne fik 1,6 mia. kr. i skattefradrag for energirenovering eller serviceydelser i 2021 og vanen tro var håndværkerfradraget også i 2021 mest populært vest for Storebælt og allermest i Nordjylland.
I 2021 benyttede 12,6 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 procent af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen. Og ligesom i de foregående år, var det i 2021 borgere i Region Hovedstaden, der procentvis brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af 9,0 procent af de skattepligtige.
– Håndværkerfradraget har levet en omtumlet politisk tilværelse og er nu afskaffet for grønne håndværksydelser som energiforbedringer – men fradraget har hele tiden været populært i befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet – og allermest vest for Storebælt, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri og fortsætter:
– Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed er der hamret en pæl gennem myten om, at det kun er et fradrag for de ”rige” nord for København, siger han.
Især servicedelen af fradraget vinder frem
– Fra 2016 og indtil 1. april 2022 var Boligjobordningen opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver, samtidig med at håndværksdelen blev indsnævret og målrettet grønne energiforbedringer af boligen.
– Resultatet var, at servicedelen af fradraget år for år fyldte mere i landskabet. Igen i 2021 var der, med 369.000 brugere, klart flere, der benyttede servicedelen af Boligjobordningen end de 269.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget.
Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i energirenoveringsopgaver end i fx rengøring. Derfor udgjorde håndværksdelen rent økonomisk 60 procent af de indberettede fradrag mod 40 procent til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %.
– Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med fx rengøring, vinduespudsning og havearbejde, frigøres arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger – samtidig med at sort arbejde omdannes til hvidt, siger Anders Stouge.
Ærgerligt, at Bygningspuljen ikke er en fradragsordning
DI havde gerne set, at den nuværende Bygningspulje, som er øremærket til energirenovering, var en fradragsordning. En af de store styrker ved boligjobordningen var netop, at den var enkel at gå til.
– Selvom håndværkerfradraget ikke var perfekt, så var det ubureaukratisk og til at regne med. Nu er det erstattet af et virvar af forskellige tilskudsordninger som fx bygningspuljen, hvor man som privat boligejer kun opnår støtte til fx installation af en ny varmepumpe, hvis man har haft en heldig placering i telefonkøen eller har været hurtigere end andre med sin onlineansøgning om tilskud, siger Anders Stouge.