Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er mandag blevet begæret konkurs. Der er i alt tale om fire af koncernens datterselskaber, og konkurserne påvirker 1.571 piloter og .134 kabineansatte.
Det oplyser Norwegian i en pressemeddelelse mandag.
Begæringen berører ikke moderselskabet Norwegian eller pilot- og kabineselskaberne i Norge.
Konkurserne kommer som en direkte følge af udbruddet af coronavirussen covid-19, som har kostet Norwegian stort set alle flyvninger i flere uger, mens selskabet fortsat har udgifter til personale.