Site icon 24NYT

Novo Nordisk Fonden støtter nødhospitaler i Indien som følge af den akutte COVID-19-situation

Italiens sundhedsvæsen er næsten brudt helt sammen. Status i dag er, at 31.506 personer i Italien er blevet smittet med coronavirus, og heraf er 2.503 døde. Tallene fortsætter med at stige. Hospitalerne er overbelagte. Læger er nødsaget til at vælge, hvilke syge patienter de skal redde, og hvilke syge patienter de ikke skal redde. På billedet tilser hospitalsansatte en patient på en midlertidigt indrettet skadestue uden for Brescia Hospital i Italien den 13. marts 2020. (Foto: Miguel Medina/AFP via Getty Images)

Indien står i en alvorlig humanitær situation og hospitalerne har ikke kapacitet til at håndtere et stigende antal indlagte. Novo Nordisk Fonden bevilger 10 mio. kr. til at etablere fire nødhospitaler samt en række mobile hospitalsafsnit.

I øjeblikket oplever Indien de højeste smittetal i verden, og den indiske regering har appelleret til verdenssamfundet om assistance til at komme gennem krisen.

Novo Nordisk Fondens støtte går til at etablere nødhospitaler og mobile hospitalsafsnit med i alt 364 sengepladser, der kan behandle op mod 1.300 COVID-19 patienter om ugen med blandt andet ilt og respiratorer. I de hårdest ramte områder er kapaciteten på plads i løbet af ganske få uger, mens de mobile hospitalsafsnit etableres hurtigst muligt i delstater, hvor man forventer en forværring i den kommende tid.

”Situationen i Indien er alarmerende. Derfor har vi besluttet at støtte etableringen af nødhospitaler her og nu, og samtidig hjælpe med at opbygge en større kapacitet i de geografiske områder, der forventes at blive ramt om kort tid,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden.

Projektet er blevet til i samarbejde med den indiske regering, som håndterer koordineringen af udenlandsk krisestøtte. Den danske ambassade i landet bistår med kontakten til de indiske myndigheder.

”En hurtig udbygning af hospitalskapacitet i de hårdest ramte områder kan ikke vente. Novo Nordisk Fondens donation er et solidt bidrag til denne vigtige mission,” udtaler Freddy Svane, den danske ambassadør i Indien.

Exit mobile version