Nu er det Carlsbergs tur at hoppe på woke-vognen

Når sommerferien er forbi, får godt 3000 ledere i Danfoss ifølge Børsen adgang til en ny onlineplatform med træning i inklusion og ubevidst bias. Bag initiativet står Carlsbergs østrigske HR-direktør Ilonka Nussbaumer, som fortæller, at målet både er at styrke værdier og vækst.

I alt forventes 3069 Danfoss-ledere over hele verden at gennemgå træningen.

Wokeism, dvs. den ideologi, som bl.a. hævder, at de vestlige lande er strukturelt sexistiske og strukturelt racistiske, æder sig ikke alene ind i politik, kunst og uddannelsessektoren, men også erhvervslivet. Her forestiller virksomheder som Carlsberg sig, at de kan skaffe flere kunder og tjene flere penge ved at skilte med et woke værdisæt.

Ifølge Nussbaumer er det veldokumenteret, at diversitet giver plus på bundlinjen. Men wokeism er risky business, og det har bl.a. Gillette oplevet efter at firmaet har lanceret sin woke-reklame “We Believe: The Best Men Can Be” (læs mere her).

I USA har Nasdaq påtaget sig en missionerende og opdragende rolle over for erhvervslivet ved at presse mere end 3.000 virksomheder, der er noteret på den amerikanske børs, til at øge mangfoldigheden i bestyrelserne.

Ifølge et forslag, der er indsendt til det amerikanske børstilsyn, SEC, skal selskaberne fremover pålægges at have mindst en kvinde i bestyrelsen, og mindst en anden person fra enten en underrepræsenteret minoritet eller LGBTQ+.

Kan et selskab ikke leve op til kravene, vil det blive bedt om offentligt at meddele, hvorfor det ikke lever op til målsætningen. ”Vi mener, at det er vigtigt for os at skabe et mere inkluderende kapitalistisk miljø, og vi mener, at det er et skridt fremad”, sagde Nasdaqs topchef, Adena Friedman, i et interview med CNBC.

Den amerikanske wokeism er langsomt ved at forplante sig til Europa. EU-Kommissionen har tidligere på året fremlagt et direktivforslag om bæredygtig selskabsledelse, der skal sikre, at erhvervslivet bidrager til ”bæredygtighed” og ”purpose”.

EU definerer bæredygtighed som økonomisk, miljømæssig, medarbejdermæssig og samfundsmæssig bæredygtighed. Purpose er den langsigtede værdiskabelse til aktionærer, øvrige interessenter og samfundet.

Det er ikke kun Carlsberg, der satser på at tjene penge på ædle virksomhedsformål, bæredygtighed, mangfoldighed og inklusion.

Hos Novozymes har den administrerende direktør Ester Baiget i et interview med Børsen sagt, at ”det i sidste ende ikke kun handler om penge, omsætning og en stærkere forretning, men om, at det centrale er de løsninger, virksomheden leverer, er i tråd med FN’s Verdensmål, der forbedrer miljøet i verden”.

Og hos ATP synes man, at den identitetspolitiske bølge er en kærkommen lejlighed til at pudse ATP’s glorie som et samfundsansvarligt selskab og tryne mindre, unoterede virksomheder ved at tvinge dem til at bruge krudt på bæredygtighed. ”Hvis de unoterede selskaber ikke lever op til de aftaler, de har lavet med ATP om bæredygtighed, vil pensionsselskabet først og fremmest skærpe tonen over for dem. Og hvis det giver mening, kan vi stille krav om, at bonusser og aflønninger til ledelsen skal kobles på bæredygtighedsmål’, har Sabine Calmer Braad, senior chef i ATP’s afdeling for direkte investeringer, sagt til Børsen.

Wokeism er et højaktuelt emne i dansk erhvervsliv. Alle virksomheder vil gerne være inkluderende, men de ved måske ikke helt hvordan, eller de får det ikke gjort i praksis. Så det hjælper konsulentbranchen dem med. Der er penge i wokeism.

André Rossmann